Medieudviklingen 2009-2010
Unge lyttere udfordrer radiomediet
24. feb. 2010 10.02 Nyt fra DRI højere grad end resten af befolkningen tror danske unge, at radioen bliver vigtigere for dem i fremtiden. Nye tal bekræfter tendensen.
I sidste uge blev tal for nordmændenes radiolytning offentliggjort. Den viste en stigning i antal minutter, de norske teenagere bruger på at høre radio. Her lyttede unge mellem 12 og 19 år til radio 58 minutter dagligt mod 54 minutter om dagen i 2008.
Den samme tendens gør sig gældende i Danmark, viser tal fra DR Medieforskning.
I Danmark lyttede danske unge til radio 77 minutter om dagen i 2009 mod 70 minutter dagligt i 2008.
"Tendensen med at de unge lytter mere radio er ret markant i Danmark. En vækst på 7 minutter per dag er faktisk en pæn stor vækst. Men udviklingen understreger også den tendens som vi i DR Medieforskning har beskrevet i vores årlige publikation "Medieudviklingen", hvor de unge lyttere er med til at udfordre radiomediet, men ikke fravælger mediet," siger Medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.
Ugens lyttertal
Så mange lyttere over 12 år hørte kanalen i uge 7:
Dækning:
1 P4 Total 2.918.000
2 P3 2.054.000
3 NOVA fm 1.243.000
4 Radio 100FM 849.000
5 The Voice Total 769.000
6 P1 656.000
7 DR Hit 362.000
8 P2 360.000
9 Radio Soft 275.000
10 P5 203.000
Lytterandele:
1 P4 Total 47,7 %
2 P3 17,5 %
3 P1 6,8 %
4 NOVA fm 4,3 %
5 P2 4,2 %
6 Radio 100FM 3,9 %
7 The Voice Total 2,1 %
8 DR Hit 1,6 %
9 P5 1,3 %
10 Radio Soft 0,7 %
"Faktisk viser en af undersøgelserne fra rapporten, at unge, i højere grad end resten af befolkningen, tror at radioen vil blive vigtigere for dem i fremtiden. Med lyttetidsstigningen fra 2008 til 2009 kan vi måske allerede nu have taget hul på den tendens," siger han.
Voksne er fortsat mest radiolyttende
Selvom der er fremgang i unge danskere og nordmænds radiolytning, er det stadigvæk de ældste borgere, der hører mest radio.
I 2009 havde gruppen af danske radiolyttere over 60 radioen tændt i 163 minutter om dagen, mens det tilsvarende tal for nordmændene var 150 minutter.
Gennemsnittet for radiolytningen af alle over 12 år i Norge og Danmark var i 2009 127 minutter og for nordmændene var dette tal 98 minutter dagligt.
Der var 4.046.000 danskere, som lyttede til DR Radio i uge 7. Det svarer til 85,8 procent af den danske befolkning over 12 år. En gennemsnitlig DR-lytter lyttede to timer og 42 minutter til DR Radio pr. dag i sidste uge. DRs lytterandel var 81,6 procent.