preload loader
omdr1024 top
Anne Haubek

P1-vært Anne Haubek får blandt andet prisen for at være god til at formidle kompliceret stof.

Foto: Lise Møller Petersen © DR

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Anne Haubek får Europa-Parlamentets Journalistpris

01. jun. 2010 14.03 Nyt fra DR

Programmedarbejder Anne Haubek fra P1-programmet ’Europa lige nu’ har sikret sig den danske del af Europa-Parlamentets Journalistpris 2010 inden for radiokategorien.

I første omgang er det prisen for Danmark, hun får, og nu går Anne Haubeks udsendelse så videre til den europæiske del af konkurrencen.

Anne Haubek får prisen for et program, der havde undertitlen ’Forårsfornemmelser i Bruxelles’, og som blev sendt den 28. marts i år. Udsendelsen handlede blandt andet om EU 2020-strategien, om EU’s nye udenrigstjeneste og om det såkaldte borgerinitiativ, der er blevet indført med Lissabon-traktaten.

"Anne Haubek er i stand til at formidle et ofte kompliceret stof på en levende og interessant måde, så også andre end EU-fagfolk kan være med," hedder det blandt andet i begrundelsen for at give P1-medarbejderen prisen.

Internationale kilder
Juryen bemærker også, at Anne Haubek i høj grad bruger internationale kilder i sine udsendelser.

"Det giver en bred og alsidig indgangsvinkel," hedder det videre.

Anne Haubek har arbejdet som journalist i DR siden 1994, hvor hun blandt andet har været vært på diverse P1-programmer inden for reportage, dokumentar og debat. ’Europa lige nu’ kan høres hver søndag på P1 klokken 17.10-18.00 og igen fra 22.10-23.00.

Kæmper om 5000 euro
I kategorien ’Trykte medier’ løb Steffen Stubager og Uffe Frandsen fra Morgenavisen Jyllands-Posten af med sejren for en artikel om lukningen af atomkraftværket Ignalina i Litauen.

Begge danske vindere går nu videre til den europæiske konkurrence, hvor førsteprisen inden for hver kategori er 5000 euro eller 37.500 kroner.

 
Interesse

Han vil have os til lommerne

2. feb. 2012 10:27Seks skarpe

Jesper Dein er DRs redaktør på 'Danmarks Indsamling', hvor der i denne uge bliver gjort alt for at samle penge ind til børn på flugt i Afrika. Det hele kulminerer med et show på DR1 fredag mellem klokken 19.00 og midnat.

 

"Vi vil forklare folk, hvad pokker der foregår"

17. jan. 2012 13:50Internationalt

Det næste halve år vil Jens Olaf Jersild forsøge at føre danskerne ind bag EU-facaden og afdække situationens ”blodige alvor” i programmet ’Europa eller kaos’.

 

P3 tager rundt i landet for at samle ind

24. jan. 2012 11:39Radio

P3 har gang i sms-tombolaen, P4 sætter fokus på ildsjæle, og DR Ramasjang lægger op til, at de små handlinger tæller, når der skal samles ind til 'Danmarks Indsamling'.

 

Vind eksklusiv MGP-trøje

Du har chancen for at vinde en sweatshirt, som kun årets MGP-deltagere og deres managere ellers har.

 

Dagen i dag - i DRs arkiver

Mandela løslades

Den 11. februar 1990: Efter 27 år bag tremmer forlader den sydafrikanske politiske leder, Nelson Mandela, fængslet til fods og holder sin første tale til folket.

 

Næste uges DR

Her får du et par smagsprøver på programmer og arrangementer, der er værd at holde øje med i DR fra den 9.-15. februar 2012.

 

Få nyhederne om DR først

Tilmeld dig DRs nyhedsbrev og få nyt om DR generelt og DRs programmer i din mailboks.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.