preload loader
omdr1024 top
Kjeld Koplev

Hvor sammenlagt 301.000 lyttere var forbi ’Koplevs Køkken’ i 2009, er der 358.000, der har været hørt udsendelsen i år.

Foto: Agnete Schlichtkrull © DR

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Lytterne kan lide at få maden serveret i radioen

01. sep. 2010 10.06 Nyt fra DR

Det er ikke kun på tv, at kokkene kører med smørklatten. Også madprogrammerne i radioen er populære - og mere lyttede end for et år siden. Det viser tal fra DR Medieforskning.

Hver weekend går Kjeld Koplev i køkkenet på P1 – henholdsvis lørdag morgen klokken 9.53 og igen søndag klokken 22.03. Og søtunge i smørsauce, surdejsopskrifter og bud på, hvordan hornfisk kan tilberedes, er noget, danskerne har appetit på – også selv om de må tænke sig til det færdige resultat.

”Hvor sammenlagt 301.000 lyttere var forbi ’Koplevs Køkken’ i 2009, er der 358.000, der har været forbi i år. Dermed ser det ud til, at det ikke kun er på tv, at madprogrammer for alvor er slået an,” siger medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.

Mad på podcast
Lyttere, der ikke har tid til at stå i køkkenet, når Koplev gør det, henter også programmerne flittigt som podcast. Hvor det hele sidste år blev hentet knap 9.000 gange, er det allerede sket over 10.200 gange i år, selv om kalenderen kun viser begyndelsen af september.

P1’s kanalchef Anders Kinch-Jensen glæder sig over, at P1 ikke alene bliver hørt, når danskerne skal lave mad, men også når de skal have inspiration til den.

"Den hemmelige opskrift i Kjeld Koplevs programmer er hans evne til at løfte maden op af gryden og ud i større perspektiv. På den måde får vi både en god opskrift og en god portion kulturhistorie – og det tiltaler P1's lyttere," mener han.

71-årige Kjeld Koplev, der står i radiokøkkenet, har arbejdet for DR siden 1968, hvor han blandt andet i 12 år lavede samtaleprogrammet ’Koplevs Krydsfelt’. Han er også uddannet kok tilbage i 1959.

 
Interesse

Direktør for Teknologi og Medieservice forlader DR

6. feb. 2012 13:00Navne

Peter Andersen har valgt at forlade DR. Det sker samtidig med, at DR sætter gang i en større analyse af teknologiområdet.

 

Puk Damsgård får Den Berlingske Fonds Journalistpris

13. jan. 2012 13:14Priser

DRs Mellemøsten-korrespondent deler prisen med TV 2’s Simi Jan, og de får den "for at have videreført og udviklet de fineste traditioner i dansk udenrigsjournalistik".

 

Puk Damsgård får Den Berlingske Fonds Journalistpris

13. jan. 2012 13:14Priser

DRs Mellemøsten-korrespondent deler prisen med TV 2’s Simi Jan, og de får den "for at have videreført og udviklet de fineste traditioner i dansk udenrigsjournalistik".

 

Vind eksklusiv MGP-trøje

Du har chancen for at vinde en sweatshirt, som kun årets MGP-deltagere og deres managere ellers har.

 

Dagen i dag - i DRs arkiver

Mandela løslades

Den 11. februar 1990: Efter 27 år bag tremmer forlader den sydafrikanske politiske leder, Nelson Mandela, fængslet til fods og holder sin første tale til folket.

 

Næste uges DR

Her får du et par smagsprøver på programmer og arrangementer, der er værd at holde øje med i DR fra den 9.-15. februar 2012.

 

Få nyhederne om DR først

Tilmeld dig DRs nyhedsbrev og få nyt om DR generelt og DRs programmer i din mailboks.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.