preload loader
omdr1024 top
Koncerthuset åbner

Koncerthuset bliver kaldt en kvinde indvendig: glødende, med kurver og klædt i aromatisk rød og orange.

Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Koncerthuset er med på verdens-top 10

12. jan. 2012 09.27 Internationalt Opdat.: 12. jan. 2012 10.04

Samtidig med at Koncerthuset i DR Byen i disse dage lægger rammerne til den officielle overdragelse af EU-formandsskabet til Danmark og fejringen af Dronning Margrethes 40 års regeringsjubilæum, er huset kommet i fornemt selskab i det anerkendte britiske magasin Gramophone, som har skrevet om klassisk musik siden 1923.

I januar-nummeret kårer Gramophone de 10 bedste koncertsale på verdensplan i det nye årtusinde, og her er Koncerthuset at finde i det fine selskab.

En jury bestående af musikredaktør på tyske Die Welt, Manuel Brug, chefredaktøren for bladet World Architecture News, Michael Hammond, kulturkritiker Philip Kennicott fra The Washington Post, operakorrespondent Adrian Mourby samt Geoffey Norris, der anmelder for Gramophone og The Daily Telegraph, har udvalgt de 10 mest udsøgte koncerthuse – uden at de dog kårer en bestemt til at være nummer 1, 2, 3 eller 10.

Koncerthuset er en kvinde indeni
I vurderingen af Koncerthuset skriver Gramophone blandt andet, at huset ”sandelig er kvindelig indeni: glødende, med kurver og klædt i aromatisk rød og orange.”

Gramophone fremhæver også lyden i Koncerthuset:

”Tilbage i 2009 talte folk om en skuffende akustik. Men i virkeligheden var det nok mere, at orkestret (DR Symfoniorkestret, red.) ikke havde haft tid til at vænne sig til at spille der. I dag lyder Koncertsalen klar og livlig, men kontroverser består: Koncerthusets placering uden for centrum og de ublu omkostninger ved byggeriet har haft konsekvenser for hele Danmarks musik- og medieverden. De bliver nu hurtigt glemt, når man ser dristigheden og vidunderligheden ved arkitekten Jean Nouvels interiør,” lyder det i motiveringen.

Stolt i Jantes rige
Koncerthuschef Leif Lønsmann glæder sig over at være kommet i så fint selskab i Gramophone, som bruger 10 sider på sagen i det første 2012-nummer.

”I årene op til Koncerthusets åbning var der en tendens til, at alting i DR skulle være ”verdensklasse”. Vi var nogle Jante-typer, der dengang syntes, at begrebet fik et lidt storskrydende skær. Nu har vi papir på, at i hvert fald Koncerthuset er ”i verdensklasse”! Så må man godt være stolt, selv i Jantes rige,” siger Leif Lønsmann, der samtidig glæder sig over den store internationale eksponering, Koncerthuset får i denne uge; først med den ceremonielle overdragelse af Danmarks EU-formandskab onsdag og senere med Hendes Majestæt Dronningens 40 års regeringsjubilæum på lørdag. Begge arrangementer bliver tv-transmitteret til hele verden.

De øvrige i top 10
De øvrige koncerthuse i artiklen, der på forsiden bliver kaldt ’The Greatest Halls of The New Millennium’ er The Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, Parco della Musica i Rom, Operahuset i Oslo, Esplanade i Singapore, Elbphilharmonie i Hamborg, Harpa Reykjavik (som Henning Larsen Arkitekterne står bag), New World Center i Florida, Musiikitalo i Helsinki og The Sage Gateshead i Gateshead i England.

På tirsdag den 17. januar er det tre år siden, at Koncerthuset i DR Byen blev indviet.

 
Interesse

Tre måneders topsport på DR

22. maj 2012 09:55Nyt fra DR

DR inviterer hele Danmark med til en sportssommer af dimensioner. I tre måneder er danskerne sikret intensiv dækning af sportsverdenens absolut største begivenheder.

 

DR1-dokumentar skal i biffen på Taiwan

23. maj 2012 14:10Internationalt

’Noma på kogepunktet’ har udsigt til at komme på det hvide lærred i Taiwan. I forvejen har dokumentaren været vist i en række lande, blandt andet Japan og Australien.

 

'Tværs' har gjort mig klogere på mennesker

3. maj 2012 11:22Værter

Emil Nørlund har bragt 'Tværs' tilbage i æteren, og han er stolt over at være vært på et program, der nytter og giver så meget mening. Men "den nye Tine Bryld" vil han ikke kaldes, for hende var der kun én af.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.