preload loader
omdr1024 top
Seer - internetbruger

Det er bestemt ikke blevet unaturligt, at man både er på nettet og ser tv samtidig, fremgår det af rapporten.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1

 

Send eller anbefal link

De nye medier har ændret vores medieforbrug

25. jan. 2012 10.39 Publikationer

DR Medieforskning har netop offentliggjort rapporten Medieudviklingen 2011, der sammenfatter de seneste medietendenser inden for tv, radio og nye medier. Af rapporten fremgår det blandt andet, at danskernes brug af medier i 2011 er præget af to hovedtendenser. Hvor der er stor stabilitet i brugsmønstrene af de traditionelle massemedier, er der bemærkelsesværdige forandringer i danskernes mediebrug af de nyere medier.

Et par af rapportens hovedkonklusioner er således:

o At 2011 blev endnu et år med meget tv-sening: danskerne ser stadigvæk rigtig meget tv, og når tv-skærmen er tændt, er det i høj grad kanaler fra de fire store tv-aktører, der bliver brugt tid på.

o At det danske radiomarked er under forandring: Efter nogle stille år kom store omvæltninger til det danske radiomarked i 2011. Radio24syv så dagens lys og overtog P2's FM-frekvens, P2 flyttede ind hos P1 på FM-båndet, og en ny kommerciel kanal med klassisk musik startede. Det kommercielle marked gik samlet frem, men DR sidder fortsat på mere end tre fjerdedele af danskernes radiolytning.

o At internettet er kommet i lommen på danskerne: Det mobile internet rykker ind i danskernes hverdag med store vækstrater. 28 procent af danskerne bruger internettet via mobiltelefonen næsten dagligt, og det er mere end en fordobling på bare et år.

o At mange danskere surfer, når tv'et kører: For mange danskere hører det at se tv sammen med at være på nettet. En ny undersøgelse viser, at over halvdelen af danskerne bruger internettet, mens de ser tv, og der er god grund til at tro, at niveauet vil stige i fremtiden.

Hele rapporten er nu lagt ud på www.dr.dk/publikationer. Se den her...

 
Interesse

Koncerthuset er også blevet for børn

17. jan. 2013 12:59Nyt fra DR

Torsdag er det præcis fire år siden, at Koncerthuset åbnede officielt, og siden da er både antallet af koncerter og gæster næsten fordoblet. Med etableringen af et ”musikarium” for børn har flere end 25.000 af gæsterne været børn i 2012.

 

Mange klager over DR-succeser

12. feb. 2013 16:55Nyt fra DR

Succesfulde satsninger udløste flest klager, fremgår det af lytter- og seerredaktør Jacob Mollerups halvårsrapport.

 

Vi surfer på smartphonen som aldrig før

17. jan. 2013 09:56

Danskernes brug af internet på deres smartphone er steget markant, viser en undersøgelse fra Megafon og DR Medieforskning. Over halvdelen mellem 15 og 70 år ejer nu en smartphone.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.