preload loader
omdr1024 top
Lydbøger fagbog
 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Rekordmange downloadede bog om Steve Jobs

01. mar. 2012 14.07 Tendenser

Den lå der kun i tre uger, og den 24. januar var det slut. Men der havde 45.318 allerede hentet bogen 'Steve Jobs - manden bag Apple'. På trods af den korte tid hoppede bogen ind på en sikker førsteplads som den mest downloadede bog i DRs podcasthistorie.

Hype og lidt held
Bogen var én ud af tre lydbogs-gaver fra P1-programmet 'Harddisken', da de fejrede programmets 18-års fødselsdag. Den overvældende interesse for bogen kommer ikke bag på Henrik Føhns, der er vært på 'Harddisken'.

"Det var kort tid efter Steve Jobs' død, det gjorde selvfølgelig bogen ekstra aktuel. Og så er der generelt en enorm interesse for Apples produkter. Der er meget hype omkring dem. De er gået fra at have været et nichemærke til en kæmpe spiller på markedet," siger Henrik Føhns og fortsætter:

"Det er en glimrende bog, som vi på 'Harddisken' selv har læst og brugt i et af vores programmer. Men jeg har også en mistanke om, at vi har været lidt heldige. Nogle kan have forvekslet den med biografien om Steve Jobs, der udkom i efteråret og tænkt 'Hold da op - nu kan jeg få den gratis´. Men det er en anden bog. Fra vores perspektiv har det dog været en kæmpe succes. Det har også haft en afsmittende effekt på vores egen podcast af programmet. Fra december til januar er antallet af downloads fordoblet. Det er topfedt," siger han.

Et unikt tilbud
I knap fem år har DR givet danskerne et udvalg af lydbøger blandt andet i børneuniverset på Ramasjang og selvsagt i DRs Læseklubber. Bøgerne hentes af 5000 -29.000 alt efter titel, så Steve Jobs bogen er en højdespringer i statistikken, og det glæder DRs lydbogsredaktør Christine Schou-Omak.

"Det er vidunderligt, at så mange har kunnet lide den. Det gør mig enormt stolt. Vi har været gode til at gøre den synlig i kombination med, at det var det rette indhold på det rette tidspunkt. Hele idéen med lydbøgerne er at få børn og voksne til at opdage litteraturen. Der er en tendens til at især børn ikke læser bøger længere. Vi skal være med til at løfte læsningen, ved at være der hvor børnene og brugerne er. Det er moderne public service."

Lydbøgerne er også et tilbud til dem, der af forskellige årsager har svært ved at læse. Men også en anden gruppe er særligt begejstrede for tilbuddet:

"Pendlerne. Dem, der har langt til arbejde, fortæller os, at de er utroligt glade for lydbøgerne, men vi hører også fra langtidschauffører og taxachauffører," siger Christine Schou-Omak og fortsætter:

"Og så er det jo tit nogle skønne stemmer, der fortæller lydbøgerne. Bland andet har vi haft Thomas Winding og skuespilleren Nicolas Bro. Det er en unik ting i sig selv."

Det er som sagt ikke længere muligt at hente 'Steve Jobs - manden bag Apple' på 'Harddiskens' hjemmeside. Til gengæld kan man nu gratis få bogen 'Facebook - fra kollegieværelse til børskandidat'. Den kan hentes frem til 31. marts her.

 
Interesse

DR3 søger nye natnørder

4. feb. 2013 09:26Nyt fra DR

’Hobby-TV’ har vist folk brygge øl, danse tyrolerdans med hunde og lirke låse op. Hvis du sidder derude med en hobby og masser af fortællelyst, er det dig, DR3 leder efter.

 

DR Ramasjang opfordrer til gode gerninger

16. jan. 2013 09:22Rundt i DR

Gør en god gerning og hjælp med at samle ind til Afrika. Sådan er budskabet, når DR Ramasjang og LEGO Fonden sammen med alle danske børn samler ind til Danmarks Indsamling.

 

Mere viden på dr.dk

7. feb. 2013 10:46

Dr.dk har fået en sektion med videnskabsnyheder. Sektionen har særligt fokus på tech, internet, klima og miljø samt naturvidenskab.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.