preload loader
omdr1024 top

Beskrivelse:

Foto:

FotoID:

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Mænd er til boybands

16. maj 2012 13.03 Tendenser Opdat.: 16. maj 2012 15.03

I søndags kårede P7 Mix Maraton det ultimative boyband-hit, og gennem syv timer stod kampen mellem Backstreet Boys, New Kids on the Block, C21, Westlife, Take That, 'N Sync, Blue og masser af de andre store navne, der knækkede pigehjerter, mens de scorede hit efter hit.

Men de friske lyttertal viser overraskende nok, at flere mænd end kvinder lyttede med. Udsendelsen havde 79.000 lyttere, hvor de 48.000 - eller lidt over 60 procent - var mænd.

"På papiret henvender udsendelsen sig jo rigtig meget til kvinder, og vi har været lidt bange for, hvordan mændene ville tage i mod det," siger Gustav Lützhøft, der er DRs redaktør for digital radio, og fortsætter:

"Men selvom emnet ikke lige direkte appellerer til mænd, så synes de alligevel, det er interessant, og derfor lytter de med. Vi kan med den her type udsendelser lave en interessant, journalistisk musikformidlende udsendelse, hvor folk bliver klogere."

P7 Mix er en af DRs digitale radiokanaler, der bliver sendt som netradio, på DAB og på kabel. Stationen spiller popmusik, men sætter også musikken ind i en ramme, hvor lytterne får meget mere at vide om baggrunden for musikken og den tidsånd, den kommer fra.

Fortæller også historien
Cirka 10 søndage om året sender kanalen et P7 Mix Maraton, hvor der mellem klokken 10 og 17 bliver gået i dybden med en kunstner eller et emne.

"Gennem formidlingen bliver musikken interessant for mange mennesker. Når vi for eksempel vælger at lave en nedtælling over boyband-hits, vil vi selvfølgelig spille en masse god musik, men vi vil også fortælle historien om, hvor boybandkulturen stammer fra, og hvad konstruktionen bag dem er. Hvem der har skabt de største boybands, og hvilke virkemidler de gør brug af. Boybands er blandt andet en markedsføringsmæssig konstruktion, det fortæller om tidsånden og en masse andre interessante aspekter," siger Gustav Lützhøft.

P7 Mix Maraton-udsendelserne er nogle af de mest populære på kanalen, og boyband-udsendelsen var den tredje mest lyttede Maraton-udsendelse. Den slog dermed særudsendelsen ved Whitney Houstons død og er kun overgået af udsendelsen om Pet Shop Boys og Året der gik 2011.

Hvis du vil vide, hvilket boyband hit, der er det ultimative, kan du høre hele udsendelsen her.

To en halv time om dagen
Der var 3.959.000 danskere, som lyttede til DR Radio i uge 19. Det svarer til 83,9 procent af den danske befolkning over 12 år. En gennemsnitlig DR-lytter lyttede to timer og 30 minutter til DR Radio pr. dag i sidste uge. DRs lytterandel var 75,5 procent.

 

Lyttertal i uge 19

Så mange lyttere over 11 år hørte kanalen i uge 19
1 P4 Total 2.871.000
2 P3 2.316.000
3 NOVA fm 1.342.000
4 The Voice Total 853.000
5 Pop FM 630.000
6 P1 592.000
7 Radio 100 539.000
8 P2 Klassisk 436.000
9 Radio24syv 316.000
10 DR P7 Mix 303.000
11 P5 268.000
12 Radio Soft 260.000
13 DR Mama 164.000
14 Radio Klassisk 101.000
15 DR Nyheder 94.000

Lytterandele i uge 19
1 P4 Total 42,4 %
2 P3 20,3 %
3 P1 7,1 %
4 NOVA fm 5,3 %
5 Pop FM 3,0 %
6 P2 Klassisk 2,1 %
7 Radio 100 2,0 %
8 The Voice Total 1,8 %
9 P5 1,4 %
10 DR P7 Mix 1,3 %
11 Radio24syv 1,3 %
12 DR Mama 0,6 %
13 Radio Klassisk 0,6 %
14 Radio Soft 0,3 %
15 DR P8 Jazz 0,2 %

 

Interesse

DR får nye logoer

23. jan. 2013 08:55Nyt om DR

DR byder i 2013 ikke kun på nye og justerede tv-kanaler. DR kommer også med et nyt koncernlogo, et nyt sæt tv-kanallogoer og nye logoer for DRs radiokanaler.

 

Det skal pengene fra ’Danmarks Indsamling’ gå til

11. feb. 2013 15:06Nyt fra DR

Hver af de 12 organisationer, der stod bag ’Danmarks Indsamling 2013’ har udvalgt et projekt, som får del i pengene fra ’Danmarks Indsamling’.

 

Brænder du for børnestof?

31. jan. 2013 12:41Nyt fra DR

DR søger et nyt kuld talenter, der drømmer om at lave indhold til børn. Du kan søge frem til den 11. februar.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.