preload loader
omdr1024 top

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Danmark-Tyskland den mest sete fodboldkamp i 14 år

18. jun. 2012 15.13 Seertal

Spændingen var intakt nærmest lige til det sidste, da Danmark og Tyskland søndag aften spillede om at gå videre ved EM i fodbold i byen Lviv i Ukraine.

Og rundt omkring ved storskærme, hjemme i stuerne og i sommerhusene holdt seerne også godt ved, mens de fik serveret en dansk ”Dehli-katesse”, men også to tyske mål.

Ifølge seertallene fra Gallup så 2.378.000 med på DR1, og dermed blev Danmark-Tyskland den mest sete fodboldkamp siden 1998 – både på DR1 og TV 2. Kampen i 1998 var VM-kvartfinalen mellem Danmark og Brasilien i Nantes, hvor det danske landshold for øvrigt også måtte rejse hjem med et et-måls-nederlag: 3-2.

Kvinder følger også flittigt med
Søndag aften var det 77 procent af alle med fjernsynet tændt, der fulgte kampen.

”Kampen havde godt tag i alle seergrupper, og samtidig blev det kraftigt dementeret, at fodbold kun skulle være noget, der interesserer mænd. Blandt kvinderne med fjernsynet tændt under kampen søndag aften, var det 74 procent, der fulgte Danmark-Tyskland, og i alle de seergrupper, vi måler, var tallet over 70 procent,” forklarer medieforsker Niels Marslev fra DR Medieforskning.

Kanalchefen for DR1, Lotte Lindegaard, glæder sig over, hvordan EM-fodbolden samler seerne.

”Det er ikke mindre end enestående, at så mange valgte at se med på DR1. Søndagens kamp var live-fjernsyn, når det er allerbedst, og det lover godt for den store sportssommer på kanalen, som også kommer til at byde på Tour de France, OL, Post Danmark Rundt, De Paralympiske Lege, Scandinavian Open i håndbold og mere til,” siger kanalchefen for DR1, Lotte Lindegaard.

Udover de knap 2,4 millioner seere skal også lægges de tusindvis af danskere, der var mødt op i Kongens Have i København og mange andre steder i landet for at se kampen på storskærm.

 
Interesse

De skal lave nyheder for børn

31. jan. 2013 13:08

Når DR Ultra, kanalen til de større børn, går i luften til foråret, bliver det med en daglig nyhedsudsendelse mandag til torsdag med rigtige nyheder formidlet til børn.

 

Det skal pengene fra ’Danmarks Indsamling’ gå til

11. feb. 2013 15:06Nyt fra DR

Hver af de 12 organisationer, der stod bag ’Danmarks Indsamling 2013’ har udvalgt et projekt, som får del i pengene fra ’Danmarks Indsamling’.

 

Han bestemmer, hvad du skal se på lørdag

24. jan. 2013 13:16Ugens navn

Troels Lund er produceren, der skal have styr på det hele, når DR1 lørdag sender Dansk Melodi Grand Prix 2013 fra Herning. Der er dog ting, der er svære at forudse...

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.