preload loader
omdr1024 top
Cirkus Summarum 2012

Artisterne i Cirkus Summarum er i år gået i træningslejr for at nå nye højder.

Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Rekordår for Cirkus Summarum

 Tendenser

Nu åbner dørene til fjerde sæson af Cirkus Summarum. Forestillingen, som DR Big Bandet og Muskelsvindfonden står bag, sætter i år ny rekord med knapt 74.000 solgte billetter inden premieren torsdag aften.

Når Bamse, Bruno og Big Bandet indtager scenen i Cirkus Summarum fra torsdag den 5. juli, bliver det i et tætpakket cirkustelt. Men arrangørerne melder, at der fortsat er ledige billetter.

- Børnefamilierne har for alvor taget Cirkus Summarum til sig, og hastigheden i billetsalget har i år nået nye højder med 74.000 billetter inden premieren. Heldigvis er der stadig 15.000 ledige, så man kan stadig nå at sikre sig en billet, siger indsamlingschef i Muskelsvindfonden Theis Petersen.

Robotboys og klassisk B&U
Årets forestilling gør brug af både helt nye kræfter og de velkendte og elskede Ramasjang-figurer.

I år er det Oliver Zahle, Natasha Arthy og Steen Koerner, der står bag forestillingen sammen med Chris Minh Doky og Jesper Riis, der har arrangeret musikken.

Robotboys, kendt fra 'Talent 09' på DR1, pryder manegen med helt særlige electric boogie-moves, mens Bamse, Bruno, Lille Nørderne, Jacob, Signe og Hr. Skæg gør os bløde om hjertet med deres artisteri. Danmarks bedste cirkusorkester, DR Big Bandet, står traditionen tro klar til at få taget til at lette.

-DR Big Bandet har leveret musikken til Cirkus Summarum siden begyndelsen for fire år siden. Det er en del af bandets grundlag og selvforståelse også at være til for børn. Derfor er det meget glædeligt, at både forældre og børn i dén grad bakker op om både musikken og forestillingen. Der er en særlig glæde og energi ved at spille musik for børn, fordi modtagelsen og begejstringen er så umiddelbar. Vi glæder os til endnu et år, siger Kim Bohr, der er ensemblechef for DRs ensembler.

Årets forestilling
I år får Cirkus Summarum kamp til stregen, når der er et nyt cirkus i byen. Det gør cirkusdirektøren utryg, og får artisterne fra Cirkus Summarum til at gå i træningslejr for at nå nye højder.

Publikum får lov til at møde cirkusdirektørens datter og hendes ven Buster, se de seje Robotboys lave electric boogie, blive fortryllet af luftartister og linedansere – men selvfølgelig også blive varme om hjertet ved gensynet med alle de elskede Ramasjang-figurer, når de begår nye skæve cirkusnumre, danser, fjoller, synger og giver den fuld skrue i børnehøjde.

-Jeg glæder mig utrolig meget over, at DR Big Bandet og Muskelsvindfonden sammen kan tilbyde børnefamilierne alt det bedste fra dansk børne-tv. Det er en både rørende, fantasifuld og utroligt morsom forestilling. Jeg er sikker på, at alle mellem tre og 80 år får en oplevelse med hjem, som de kan leve højt på meget længe, siger kanalredaktør for DR Ramasjang Kirstine Vinderskov.

Medvirkende:

Cirkusdirektøren/Rasmus Bjerg, Signe Lindkvist, Jacob Riising, Bamse, Bruno, Hr. Skæg/ Mikkel Lomborg, Chico/Søren Hauch-Fausbøll, Buster/Arto Louis Eriksen/Lucas Lyngaard Tønnesen, Karla/Vera Torpp Larsson/Alberte Blichfeldt, Lille Nørd/Katrine Bille og Kristian Gintberg, Robotboys, Rico Coker, Martin Jensen, Gitte Meldgaard og DR Big Bandet.

Instruktion, manuskript og musik til Cirkus Summarum
Instruktør: Natasha Arthy.
Koreograf: Steen Koerner.

Manuskript: Oliver Zahle, Natasha Arthy, Steen Koerner.
Musik: Chris Minh Doky & Jesper Riis.

For mere information om forestillingen: Cirkussummarum.dk.

 

 
Interesse

Lev Livet på dr.dk

16. jan. 2013 09:45Nyt fra DR

Dr.dk tilbyder nu et nyt netmagasin, Lev Livet, der inspirerer brugerne til at leve et sjovere og mere selvbevidst liv. Netmagasinet findes på dr.dk/levlivet.

 

Danmarks Indsamling får en X Factor-støttesang

4. feb. 2013 12:42Rundt i DR

X Factor kommer i år med et helt særligt bidrag til Danmarks Indsamling 2013. Anne Linnet har skrevet støttesangen 'Én Verden' i samarbejde med producer Marcus Linnet.

 

Mange klager over DR-succeser

12. feb. 2013 16:55Nyt fra DR

Succesfulde satsninger udløste flest klager, fremgår det af lytter- og seerredaktør Jacob Mollerups halvårsrapport.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.