Midaldrende lyttere hører mere radio
11. jul. 2012 12.19 Tendenser
Opdat.: 11. jul. 2012 12.52De 40-59-årige har skruet op for radioforbruget, når man sammenligner med første halvår 2011. Til gengæld har både teenagerne og den ældre del af befolkningen ørerne mindre i radioen.
Gennemsnitsdanskeren lytter til radio to timer og to minutter om dagen. Det tal er præcis det samme som i første halvår af 2011. Men det dækker over, at nogle lytter mere, andre mindre. Det viser en opgørelse, som DR Medieforskning har lavet på baggrund af Gallups lyttertal.
Radioen har godt tag i de midaldrende
Blandt de der tilbringer flere minutter om dagen ved radioen, finder vi de 40-59-årige. Mens de ældre lyttere over 60 år og landets teenagere lytter lidt mindre.
"De 40-59-årige har sat deres radioforbrug lidt i vejret - fra to timer og syv minutter om dagen til to timer og ni minutter," siger Dennis Christensen fra DR Medieforskning.
I befolkningen over 60 år blev der i første halvår af 2012 til gengæld hørt tre minutters mindre radio om dagen, end der gjorde for et år siden - nemlig to timer og 43 minutter i år mod to timer og 46 minutter sidste år. De 12-19-årige er gået fra et dagligt radioforbrug på en time og fem minutter til en time og tre minutter.
"Der er flere og vidt forskellige forklaringer på, at teenagerne og de ældre hører mindre radio. I den ældre gruppe tror jeg primært, forklaringen skal findes i, at P1 og P2 nu ikke længere bliver sendt på FM i hele døgnet. Begge kanaler har godt tag i de ældre lyttere, og den nye Radio24syv har ikke kunnet kompensere for det tab, der er sket på de to DR-kanaler," siger medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.
Online-musik breder sig
Han mener, at de unges nedgang i radiolytningen er sværere at forklare, fordi der ikke har været større kanalændringer i perioden.
"Til gengæld breder online-musiktjenester sig, og en undersøgelse, DR Medieforskning har lavet, viser, at cirka hver anden dansker under 30 år nu bruger tjenester som for eksempel Spotify og TDC Play. De bruger en del tid på det, og det påvirker sandsynligvis deres radiolytning i nedadgående retning," mener Dennis Christensen.
Lyttertal bliver ikke målt for børn under 12 år.
Radiolytning i minutter pr. dag.
|
1. halvår 2011
|
1. halvår 2012
|
Udvikling
|
|
12-19 år
|
65,0
|
62,9
|
97%
|
|
20-39 år
|
101,3
|
100,8
|
100%
|
|
40-59
|
126,8
|
128,6
|
101%
|
|
60+ år
|
166,3
|
163,3
|
98%
|
Lyttertal uge 27
Der var 3.770.000 danskere, som lyttede til DR Radio i uge 27. Det svarer til 79,9 procent af den danske befolkning over 11 år. En gennemsnitlig DR-lytter lyttede to timer og 32 minutter til DR Radio pr. dag i sidste uge. DRs lytterandel var 77,5 procent.
Så mange lyttere over 11 år hørte kanalen i uge 27:
Dækning:
1 P4 Total 2.576.000
2 P3 2.347.000
3 NOVA fm 1.278.000
4 The Voice Total 726.000
5 Pop FM 625.000
6 Radio 100 582.000
7 P1 510.000
8 DR P7 Mix 417.000
9 P2 Klassisk 359.000
10 Radio24syv 306.000
11 Radio Soft 191.000
12 P5 173.000
13 DR Mama 130.000
14 DR Ramasjang Radio 74.000
15 go!FM 63.000
Lytterandele:
1 P4 Total 41,9 %
2 P3 23,2 %
3 P1 5,3 %
4 NOVA fm 4,3 %
5 Pop FM 2,7 %
6 P2 Klassisk 2,7 %
7 DR P7 Mix 2,5 %
8 The Voice Total 2,1 %
9 Radio 100 1,9 %
10 Radio24syv 1,2 %
11 P5 0,9 %
12 DR Mama 0,7 %
13 Radio Klassisk 0,5 %
14 Radio Soft 0,2 %
15 DR Nyheder 0,1 %