preload loader
omdr1024 top
Rasmus Botoft undergang

21. december slår Koncerthuset og DR2 Tema dørene op for en totaloplevelse ud over det sædvanlige. Denne dag går Jorden måske under, og DR2 Tema præsenterer ’Live fra Jordens Undergang’.

© DR

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

DR2 sender 'Live fra Jordens Undergang'

08. nov. 2012 10.45 

21. december slår Koncerthuset og DR2 Tema dørene op for en totaloplevelse udover det sædvanlige. Denne dag går Jorden ifølge utallige forudsigelser nemlig under, og i den anledning præsenterer DR2 Tema ’Live fra Jordens Undergang’.  Med Rasmus Botoft som vært byder aftenen på underholdning, storslåede musikalske oplevelser og perspektiver på undergangen fra kendte og eksperter. Billetterne kan købes fra i dag 5. november.

21. december er omgærdet af myter og profetier. Over hele verden spekuleres der i jordens endeligt, dommedag eller måske en helt ny begyndelse. Det er en stor dag, og det er måske den sidste. Derfor sættes alle sejl ind for at give danskerne en festlig afsked, forkæle, informere og skabe fællesskab om denne mystiske skæbnedato.

Den største fest på den sidste aften
Aftenen byder på galla, storslåede musikalske oplevelser med TV-2, Søren Huss, operasangerinden Tuva Semmingsen og DR UnderholdningsOrkestret – samt underholdende og tankevækkende indslag fra en lang række kendte og eksperter: Brødrene Price, Jan Gintberg, Frank Erichsen fra Bonderøven, Anja C. Andersen, Huxi Bach, Peter Lund Madsen og mange flere, der undersøger hver deres perspektiv på Jordens undergang.

Vi skal også rundt i Danmark og ud i verden og møde mennesker, der har undergangen helt tæt på. Det hele bindes sammen af en veloplagt Rasmus Botoft som vært og ceremonimester.

Historierne om Jordens undergang
Der findes utallige forudsigelser og teorier om, at jordens undergang finder sted 21. december 2012. Den mest markante udspringer af mayaernes såkaldte langtællings-kalender, der løber ud denne dag. Men også denkendtefranske1500-tals astronom og profetNostradamus og den kinesiske orakelbog I Ching er kædet sammen med jordens undergang sidst i 2012. Moderne religiøse og spirituelle bevægelser orienterer sig også netop mod 21. december.

Andre bevægelser er gået i gang med at sikre deres egen overlevelse. Eksempelvis valfarter mange til den lille sydfranske byBugarach som, de tror, er det eneste sted, man kan overleve den 21. december,mens andre forventer en lidt mildere ’undergang’ og samler forråd eller lærer sig at jage smådyr som egern og fugle med bue og pil, så de kan klare sig i en post-apokalyptisk verden, hvor civilisationen er brudt sammen.

Google leverer mere en seks millioner hits om denne frygtindgydende dato, og solstorme, meteornedslag, vulkanudbrud og zombieepidemier er blandt forestillingerne.

Den sidste udsendelse
"DR2 Tema har gennem tiden beriget danskerne med mere en 700 temaer om alt fra blondiner til søvnproblemer. Temaet om jordens undergang bliver måske historiens sidste, og derfor spiller DR2 i den anledning på alle tangenter med underholdning, drama, musik, teoretiske udredninger, reportager, kendte gæster og meget mere. Hvis dette bliver det sidste show nogensinde, slutter det med et brag," fortæller Peter Gren Larsen, der er programredaktør for DR2.

  • Billetterne til ’Live fra Jordens Undergang’ i Koncerthuset kan købes på dr.dk/undergang

 

 
Interesse

Violinister tog godt fra ved P2 Prisen 2013

20. jan. 2013 00:27Priser

Både en ung og en yderst erfaren violinist blev hædret, da P2 Prisen 2013 blev uddelt i Koncerthuset. ’Årets Ildsjæl’ er en pianist og klaverpædagog fra Aarhus.

 

DR3 søger nye natnørder

4. feb. 2013 09:26Nyt fra DR

’Hobby-TV’ har vist folk brygge øl, danse tyrolerdans med hunde og lirke låse op. Hvis du sidder derude med en hobby og masser af fortællelyst, er det dig, DR3 leder efter.

 

Grevinde Alexandra gæsteredaktør på Formiddag på 4’eren

31. jan. 2013 13:05

Grevinde Alexandra er blandt gæsteredaktørerne, når P4s ’Formiddag på 4’eren’ i hele næste uge får besøg af kendte danskere i forbindelse med Danmarks Indsamling 2013.

 

Vind eksklusive MGP-trøjer

På dr.dk har vi fået fingre i to af de sweatshirts, som de unge på scenen også fik i weekenden. Svar rigtigt og vær med i lodtrækningen om en af dem.

 

Ugens DR

Her får du et par smagsprøver på programmer og arrangementer, der er værd at holde øje med i DR fra den 11.-17. februar 2013.

 

Få nyhederne om DR først

Tilmeld dig DRs nyhedsbrev og få nyt om DR generelt og DRs programmer i din mailboks.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.