preload loader
omdr1024 top
Ung Kunst

I februar er det sangeren Jacob Bellens, i marts er det designeren Henrik Vibskov, i april lyrikeren og sangeren Lone Hørslev, i maj fotograf Peter Funch og i juni billedkunstneren Eske Kath, der vil lytte, læse og kigge med på dr.dk/ungkunst.

Foto: Collage © Type 1

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Ung kunst får sin egen platform på dr.dk

31. jan. 2013 09.05 dr.dk Opdat.: 31. jan. 2013 11.45

Det vrimler med unge, der skriver deres egne sange, forsøger sig med lyrik og prosa eller som pusler med at lave kreative fotos. Derimod er der ikke vildt mange steder, hvor de kan få feedback på deres ting og gode råd fra professionelle kunstnere - men det kommer der nu.

Fredag den 1. februar åbner dr.dk/ungkunst, der er et webunivers på DRs hjemmeside, hvor unge kan uploade deres egne kunstneriske frembringelser og få reaktioner på dem.   Samtidig bliver sitet en slags virtuel udstilling af, hvad der rører sig af kreativitet blandt de unge over hele landet lige nu, ligesom der bliver lagt klip ud med kendte navne som forfatteren Suzanne Brøgger og sangeren Kasper Eistrup til inspiration.

I hele februar vil sangeren og sangskriveren Jacob Bellens fra bandet I Got You On Tape være mentor på sitet og være med til at pege på ”månedens navn”.

”Det er altid spændende at se, hvad de helt unge finder på. Det er højst sandsynligt nogle af dem, som jeg skal konkurrere med om få år. Samtidig er det en speciel ting at kunne følge folk, mens de finder deres eget udtryk som kunstnere,” siger Jacob Bellens.

Tør og gør noget mere
I marts er det designeren Henrik Vibskov, i april lyrikeren og sangeren Lone Hørslev, i maj fotograf Peter Funch og i juni billedkunstneren Eske Kath, der vil lytte, læse og kigge med på dr.dk/ungkunst.

”De unge tør og gør noget andet end voksne – også når det gælder kunst. Vi kan med andre ord lære af og blive klogere af de unge kunstnere. Med det nye netsted vil vi gerne stimulere og motivere de spirende interesser og udfordre deres kreativitet - men også skabe et mødested, hvor de unge kan inspirere og dele hinandens kunst,” siger Birgit Bergholt, der er redaktør i DR Undervisning.

Hun forklarer, at sitet gerne skulle være med til at sende de unge videre i den kreative verden, men forhåbentlig kan det også inspirere andre, ved at det hele ligger synligt. Man får også mulighed for at kommentere andres kunst.

Kommenterer og give gode råd
Udover gæstementorerne bliver der tilknyttet en stribe professionelle mentorer til projektet, som får til opgave at kommentere og give gode råd inden for deres eget fagområde. Det første halve år er det Michael Møller, der er sangskriver og underviser på Engelsholm Højskole ved Bredsten, fotografen Maria Fonfara, der underviser på Grundtvigs Højskole i Hillerød, forfatteren Mads Eslund, der underviser på Testrup Højskole i Mårslet og kunstmaleren Mie Mørkeberg.

”Da et af vores mål er at tiltrække unge mellem 16 og 25 år, vil vi blandt andet samarbejde med gymnasier, højskoler og biblioteker om Ung Kunst, og vi vil også løbende prøve at arrangere en række forskellige kunst- og kulturevents for og med unge over hele landet,” siger Birgit Bergholt.

I 2011 lavede DR et lignende projekt for sangskrivere på netstedet dr.dk/sangskriver.

”Det blev en stor succes, hvor der blev uploadet over 1000 sange, og hvor de unge så kunne få gode råd af for eksempel Tim Christensen, Simon Kvamm, Kira Skov og Steffen Brandt. Året blev afsluttet med en sangskrivercafé, og vi vil også prøve at lave noget lignende i forbindelse med det nye site, så talentet og kreativiteten kommer frem i lyset,” siger Birgit Bergholt.

 

 

 

 

Vind eksklusive MGP-trøjer

På dr.dk har vi fået fingre i to af de sweatshirts, som de unge på scenen også fik i weekenden. Svar rigtigt og vær med i lodtrækningen om en af dem.

 

Ugens DR

Her får du et par smagsprøver på programmer og arrangementer, der er værd at holde øje med i DR fra den 11.-17. februar 2013.

 

Få nyhederne om DR først

Tilmeld dig DRs nyhedsbrev og få nyt om DR generelt og DRs programmer i din mailboks.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.