preload loader
omdr1024 top
Michael Christiansen

DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen

Foto: Lars Schmidt © Type 1

 

Send eller anbefal link

DRs bestyrelse tager direktionens redegørelse til efterretning

11. jan. 2013 20.06 

DRs bestyrelse har fredag aften drøftet en redegørelse fra DRs direktion om optaktsudsendelsen til statsministerens nytårstale og dækningen af EBH-sagen og taget redegørelsen til efterretning.

I den anledning udtaler bestyrelsen følgende.

Bestyrelsen tager direktionens redegørelse til efterretning og konstaterer med tilfredshed:

At DR har beklaget, at der blev begået fejl i forbindelse med optaktsudsendelsen til statsministerens nytårstale.

At DR har beklaget omtalen i DRs nyhedsudsendelser og på dr.dk af den iscenesatte begivenhed uden for retten i Hjørring uden at gøre opmærksom på, at der var tale om en iscenesættelse.

At DR har besluttet at undlade at sende programmet, hvori den iscenesatte begivenhed uden for retten i Hjørring skulle indgå.

At der vil blive iværksat en række tiltag i DR med henblik på at undgå sådanne fejl i fremtiden.

Bestyrelsen konstaterer endvidere, at disse sager har givet anledning til en diskussion af, inden for hvilke rammer DR kan gøre brug af iscenesættelser, og bestyrelsen noterer sig direktionens analyser og tiltag i den forbindelse, herunder behovet for en præcisering af DRs programetik og retningslinjer for brug af iscenesættelser. Bestyrelsen konstaterer endvidere, at direktionen vil indskærpe DRs programetik både internt og i forhold til samarbejdspartnere og produktionsselskaber og følge op på overholdelsen heraf. Bestyrelsen vil følge dette arbejde nøje. Endelig tager bestyrelsen redegørelsen fra Lytternes- og seernes redaktør til efterretning

"Disse sager har rejst nogle meget principielle problemstillinger både for DRs nyhedsdækning og for brugen af iscenesættelser i tv. Jeg er glad for, at bestyrelsen nu har haft lejlighed til at indlede en drøftelse af disse problemstillinger," siger DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen.

"Jeg er tilfreds med den redegørelse, som direktionen har givet for sagerne - ikke mindst at direktionen vil indskærpe DRs programetik såvel internt som eksternt og følge op på, at den bliver overholdt. Vi vil i bestyrelsen følge det arbejde nøje. Det er afgørende for DRs troværdighed," siger han.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.