preload loader
omdr1024 top
DRs børnekor

I dag er det præcist fire år siden, at DRs børnekor – blandt mange andre – var med til at åbne Koncerthuset. Siden har mange flere børn været inden for den blå dug, og sidste år besøgte 25.000 børn DR Musikariet.

Foto: Jakob Boserup © DR

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Nicola Benedetti er solist ved DR SymfoniOrkestrets koncert 17. januar

Det er én af Storbritanniens store violintalenter Nicola Benedetti, der optræder i Koncerthuset på fire års fødselsdagen. Hun er solist i Torsdagskoncerten 17. januar. Foto: Simon Fowler.

 

Koncerthuset er også blevet for børn

17. jan. 2013 12.59 Nyt fra DR

Torsdag er det præcis fire år siden, at Koncerthuset åbnede officielt, og siden da er både antallet af koncerter og gæster næsten fordoblet. Med etableringen af et "musikarium" for børn har flere end 25.000 af gæsterne været børn i 2012.

Koncerthuset i DR Byen kan sætte fire lys i lagkagen torsdag. For det var den 17. januar 2009, at navne som Dúné, Etta Cameron, Andreas Brantelid og alle DRs kor og orkestre fyrede op under huset for første gang - foran kongelige gæster og flere tusinde på sæderne og med en lille million bænket ude ved skærmene og højttalerne.

Det er en glad koncerthuschef, Leif Lønsmann, der kan gøre status efter de fire år, og han kan melde om vækst på alle fronter lige nu:

"Oprindeligt planlagde vi omkring 120 koncerter om året, men Koncerthuset nærmer sig allerede nu det dobbelte antal. Og det er vores ambition, at vi i 2015 skal have 365 arrangementer om året - altså i gennemsnit et om dagen," forklarer han.

På samme måde er antallet af solgte billetter fordoblet fra omkring 100.000 til godt 200.000, og her er det målet at nå op på flere end 250.000 om året.

"DRs salg af billetter til klassiske koncerter er næsten fordoblet, siden vi flyttede ud af Radiohuset, og jeg må sige, at myten om, at klassisk musik er ved at uddø med dens lyttere er blevet voldsomt dementeret," siger Leif Lønsmann.

Koncerthusets klassiske repertoire er sikret og forankret hos DRs faste ensembler - DR Symfoniorkestret, DR Underholdningsorkestret, DR Koncertkoret og DR Vokalensemblet, DR Pigekoret og tre børnekor samt en række internationale gæstespil. For eksempel har Wienerfilharmonien og Berliner Filharmonikerne været forbi i 2012.

Et mere rytmisk hus
Men det er ikke mindst inden for den rytmiske musik, at Koncerthuset er begyndt at spille på nye tangenter inden for de seneste år. 2012 bød både på en række navne fra den danske, rytmiske scene som Mads Langer, I Got You On Tape, The Raveonettes, Sound of Copenhagen og Saybia, men også internationale navne som Norah Jones, Lianne La Havas, Tindersticks og Lambchop.

"Mens DR i Radiohusets dage kun sjældent kunne byde på rytmiske live-events, er vi nu oppe på cirka 70 årlige koncerter, svarende til mere end en koncert om ugen året rundt. Og til stor glæde for det danske musikliv er antallet af danske kunstnere mere end tredoblet - fra 10 til 35 i 2012, og flere kommer til i 2013," forklarer Leif Lønsmann.

Han tilføjer, at Koncerthuset - sammen med DRs programredaktioner og DR Medier - vil forsøge at styrke fokus på den rytmiske musik i de kommende år.

"Vi vil have et særligt blik på den musik og de musikere, der har svært ved at klare sig på markedsvilkår, og som endnu ikke er sikre nok til at blive inviteret op på de største scener, til de største festivaler og til at skrive kontrakt med de største pladeselskaber. DR kan på den måde - uden at forvride det kommercielle marked, spille en vigtig rolle som katalysator for ny dansk musik og nye danske talenter. Det er en rolle, P3 allerede spiller på radioområdet, og som vi med Koncerthuset kan give en live-dimension" siger Leif Lønsmann.

25.000 børn i Musikariet
Koncerthuset har fra starten haft en vision om at Koncerthuset også er for børn, og det er i høj grad lykkedes.

"DR har en lang tradition med musikalske aktiviteter for børn og unge med både børnekoncerter, skoletjeneste og egne kor. I 2012 har vi etableret 'DR Musikariet', og flere end 25.000 børn har besøgt Koncerthuset og lyttet til eller selv taget livtag med musikken. Dermed har Musikariet slået sit navn fast som det levende, legende læringssted, det var tænkt som, da ideen blev født af medarbejdere fra DRs ensembler, allerede endnu før Koncerthuset åbnede," siger Leif Lønsmann.

På selve fødselsdagen torsdag spiller én af Storbritanniens store violin-talenter Nicola Benedetti i Koncerthuset sammen med DR Symfoniorkestret under ledelse af Hugh Wolff. En koncert, der for øvrigt kan høres direkte på P2 fra klokken 19.20, hvis man ikke selv er på sæderne hos fødselaren.

 
Interesse

Grevinde Alexandra gæsteredaktør på Formiddag på 4’eren

31. jan. 2013 13:05

Grevinde Alexandra er blandt gæsteredaktørerne, når P4s ’Formiddag på 4’eren’ i hele næste uge får besøg af kendte danskere i forbindelse med Danmarks Indsamling 2013.

 

DR Ramasjang opfordrer til gode gerninger

16. jan. 2013 09:22Rundt i DR

Gør en god gerning og hjælp med at samle ind til Afrika. Sådan er budskabet, når DR Ramasjang og LEGO Fonden sammen med alle danske børn samler ind til Danmarks Indsamling.

 

X Factor 2013-finalen holdes i Herning

6. feb. 2013 10:36Rundt i DR

Fredag den 22. marts klokken 20.00 skydes X Factor 2013-finalen i gang med et brag. Finaleshowet finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning.

 

Vind eksklusive MGP-trøjer

På dr.dk har vi fået fingre i to af de sweatshirts, som de unge på scenen også fik i weekenden. Svar rigtigt og vær med i lodtrækningen om en af dem.

 

Ugens DR

Her får du et par smagsprøver på programmer og arrangementer, der er værd at holde øje med i DR fra den 11.-17. februar 2013.

 

Få nyhederne om DR først

Tilmeld dig DRs nyhedsbrev og få nyt om DR generelt og DRs programmer i din mailboks.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.