preload loader
omdr1024 top
Lev nu

Dr.dk/levnu erstatter dr.dk/levlivet fra tirsdag den 5. februar. Netmagasinet handler om dig selv, dine nærmeste samt din krop og dit sind.

© DR

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

’Lev Nu’ erstatter ’Lev Livet’

01. feb. 2013 14.17 Nyt fra DR

Dr.dk's magasin 'Lev Livet' tog i tirsdags navneforandring til 'Lev Nu'. Magasinet vil fremover være at finde på dr.dk/levnu.

Netmagasinet 'Lev Livet' skifter navn fra tirsdag den 5. februar. Magasinet kommer til at hedde 'Lev Nu', og vil høre hjemme på dr.dk/levnu. Stoffet i netmagasinet ændrer sig dog ikke. Det handler stadig om dig selv, dine nærmeste, din krop og dit sind.

Navneforandringen skyldes, at et program af samme navn på TV 2 Øst i forvejen havde varemærkeregistreret navnet.

"Jeg var ikke opmærksom på, at man kunne varemærkebeskytte et begreb som 'Lev Livet'. Det tager vi naturligvis til efterretning og justerer navnet," siger Jes Højen Nielsen, der er redaktør for magasinet på dr.dk.

Navneændringen sker, efter TV 2 Øst henvendte sig til DR for at gøre opmærksom på, at navnet allerede var i brug.

Samme aktive budskab
Indholdet og meningen med magasinet har dog ikke ændret sig. 'Lev Nu' har den enkelte bruger helt i centrum, og som navnet også indikerer, er stoffet meget handlingsorienteret og giver gode råd til, hvordan man kan leve sundere netop nu.

"Som titlen siger, er det aktuelle historier, der fortæller den enkelte læser, hvordan han eller hun kan leve på den bedst mulige måde - netop nu," siger Jes Højen Nielsen.

Magasinet vil stadig have tilknyttet en række eksperter på områderne børn, motion, sex og parforhold, god mad og kroppen, der dækker psykologien. Stoffet på 'Lev Nu' udspringer af de spørgsmål og henvendelser, der kommer fra brugerne. Dr.dk/levnu går i luften på tirsdag.

 
Interesse

DRs dramaserier har 20 chancer ved Robert-fest

24. jan. 2013 10:34Nyt fra DR

For første gang bliver der i år også uddelt Robert-priser til årets bedste tv-serier, og både ’Forbrydelsen III’, ’Lykke’, ’A-klassen’, ’Limbo’, ’I hegnet’, ’Julestjerner’ og ’Pendlerkids’ er med i kapløbet.

 

Lev Livet på dr.dk

16. jan. 2013 09:45Nyt fra DR

Dr.dk tilbyder nu et nyt netmagasin, Lev Livet, der inspirerer brugerne til at leve et sjovere og mere selvbevidst liv. Netmagasinet findes på dr.dk/levlivet.

 

Han bestemmer, hvad du skal se på lørdag

24. jan. 2013 13:16Ugens navn

Troels Lund er produceren, der skal have styr på det hele, når DR1 lørdag sender Dansk Melodi Grand Prix 2013 fra Herning. Der er dog ting, der er svære at forudse...

 

Vind eksklusive MGP-trøjer

På dr.dk har vi fået fingre i to af de sweatshirts, som de unge på scenen også fik i weekenden. Svar rigtigt og vær med i lodtrækningen om en af dem.

 

Ugens DR

Her får du et par smagsprøver på programmer og arrangementer, der er værd at holde øje med i DR fra den 11.-17. februar 2013.

 

Få nyhederne om DR først

Tilmeld dig DRs nyhedsbrev og få nyt om DR generelt og DRs programmer i din mailboks.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.