preload loader
omdr1024 top
NØRD-akademiet

Kåre og Emil Nielsen fra 'Store Nørd' er klar med 'Nørd-Akademiet' på DR Skole.

Foto: Screendump © Type 1

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Nørd-Akademiet:

Kåre og Emil Nielsen fra 'Store Nørd' er klar med 'Nørd-Akademiet' på DR Skole.

Akademiet har fået økonomisk støtte fra Lundbeckfonden, Tips- og Lotto-midlerne og NTS-centeret, Nationalt Center for Undervisning i Natur, Teknik og Sundhed.

 

DR Skole åbner Nørd-Akademiet

13. mar. 2013 09.26 Nyt fra DR

Mange børn har set brødrene Kåre og Emil Nielsen på skærmen i 'Store Nørd' på DR Ramasjang og DR UItra, og nu dukker de også snart op i landets skoler. Den 15. marts går Nørd-Akademiet i luften på DR Skole, der er DRs læringsunivers på nettet til grundskolerne.

Nørd-Akademiet er en ny, stor DR-satsning, som retter sig mod undervisningen i 7.-9. klasse i naturfagene fysik/kemi, geografi og biologi. Sitet indeholder for eksempel 22 videoer, hvor de to nørder laver en række fascinerende forsøg og lægger op til masser af elevforsøg, ligesom Nørd-Akademiet har et selvstændigt spilunivers, et præsentationsværktøj og en lærervejledning.

"Vi glæder os meget til at åbne Nørd-Akademiet og har store forventninger til det. Vi håber, at akademiet kan være med til at vække elevernes nysgerrighed yderligere for naturfagene. Samtidig kan videoerne forhåbentlig også inspirere og støtte underviserne, når de forberede timerne, samtidig med at eleverne synes, det er sjovt og spændende," siger redaktør Helle Trolle-Christensen fra DR Skole.

Hun fortæller videre, at DR har fået mange henvendelser fra skoler, der har savnet en mere legende tilgang til naturfagene.

Delt op i temaer
Nørderne Kåre og Emil Nielsen er de helt gennemgående figurer i Nørd-Akademiet, som DR har udviklet i samarbejde med NTS-Centeret, der er tovholder på den pædagogiske del. NTS-Centeret er det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed.

Nørd er et brand med meget stor gennemslagskraft i målgruppen, og undersøgelser viser, at 'Store Nørd' bliver set af næsten lige mange drenge og piger.

Nørd-Akademiet er delt op i fire temaer om krop og kost, vand og liv, energi og samfund og kulstofkredsløb. Til hvert af de fire temaer er der en række underemner, som er beskrevet med indhold og elevforsøg. Nørderne Emil og Kåre tager sig af de mest spektakulære forsøg, som i de færreste tilfælde kan gennemføres af en almindelig skoleklasse. De efterfølgende elevforsøg lægger så op til, at man fagligt dykker ned i temaets kerne eller laver projektarbejde ud af dem.

Efter de indledende forsøg forklarer Nørd-værterne Kåre og Emil, hvad man lige har set, og samtidig formidler de en pointe om emnet. Hvert videoklip er selvstændigt og afsluttet og kan derfor bruges uafhængigt af resten.

De to nørder glæder sig til at udfordre naturfagene i skolerne med Nørd-Akademiet.

"Vi håber, at materialet vil være med til at sprede den glæde og fascination, vi selv har af naturvidenskab og teknik. Vi elsker selv at have ting mellem hænderne og håber, at forsøgene i materialet kan hjælpe eleverne med at forstå stoffet og blive fascineret af det," siger Kåre og Emil Nielsen.

Nørd-Akademiet får sit eget univers på dr.dk/skole fra den 15. marts. DR Skole er gratis at benytte for alle skoler med et såkaldt uni-login, og så sent som i sidste uge fik DR Skoles billedkunstunivers 'Klatværket' Undervisningsmiddelprisen 2013.

 
Interesse
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.