preload loader
Til forsiden af dr.dk/tilgængelighed Få teksten læst op - adgangforalle.dk

Skrevet af: 

 

Aftenshowet og Deadline får undertekster

Nu kommer der undertekster på Aftenshowet og Deadline, et tilbud som mange seere har ventet på med længsel bliver en realitet fra januar 2013. Herudover tilbyder DR tekster på næsten alle forproducerede programmer på DR1 og DR2, samt på nyhedsudsendelser og aktualitetsmagasiner. De resterende live-programmer må til gengæld vente lidt endnu.

Det er programmer som X Factor, Sportsgalla m.fl., som fortsat sendes uden tekster, og det skyldes, at DR har problemer med at få et computersystem, der er afgørende for tekstning af live-programmer,  til at fungere optimalt. Derfor er der behov for ekstra mandskab for at tekste live-programmer, og  DR vælger derfor at prioritere tekstning af Aftenshowet og Deadline, som mange har efterspurgt.

Tekstning af live-programmer sker ved hjælp af et såkaldt tale-til-tekst system, som kan omsætte en talt tekst til skrift. For at DR kan fortsætte med at lave tale-til-tekst, kræver det en udvidelse af ”ordforrådet” i computersystemet. Det er denne udvidelse, der er en forudsætning for at kunne tekste live-programmer, som eksempelvis Aftenshowet. Derfor er der gennem længere tid blevet arbejdet med at forbedre systemet, og vi kan i fremtiden vente os 70.000 nye ord i computersystemet – vi må blot ruste os med tålmodighed.

 

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Tilgaengelighed > Forside

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.