Vi taler om Tilgængelighed
DR har etableret et brugerråd for tilgængelighed bestående af repræsentanter fra en række handicaporganisationer samt fra DR. Brugerrådet var for anden gang samlet d. 13. marts 2012, for at fortsætte den gode og konstruktive dialog om tilgængelighed.
Handicaporganisationerne vil høres
Ifølge public service-kontrakten skal brugerådet skabe dialog om tilgængelighed. Danske Handicaporganisationer ønsker desuden at blive hørt om DR's årlige public service-redegørelse.
Christoffer Godt-Hansen, strategikonsulent i DR Jura Politik Strategi, peger imidlertid på, at DR ikke inddrager eksterne parter i udarbejdelsen af redegørelsen: "Redegørelsen er en faktuel beskrivelse af DR's aktiviteter og er intern mellem DR og Radio- og tv-nævnet", forklarer han. Dialogen på tilgængelighedsområdet vil finde sted i brugerrådet, som netop er oprettet med dette formål.
Monica Løland fra Danske Handicaporganisationer understreger dog, at organisationerne stadig har et stærkt ønske om at blive hørt.
Fokus på livetekster
DR har store udfordringer med undertekster på liveudsendelser, men arbejder hele tiden på at forbedre liveteksterne.
"Tekstmaskinen har et begrænset ordforråd", forklarer Gitte Heide Olsen fra DR Tekst, og tilføjer, at systemet medfører forsinkelser i underteksterne, fordi talen i programmet ikke omsættes direkte til tekst. En såkaldt "respeaker" skal først fortælle genkendelsesprogrammet, hvad der bliver sagt, før det kan omdanne ord til skrift. Desuden optræder der fejl i teksterne, fordi maskinen arbejder statistisk og indimellem gætter forkert.
"Det er anstrengende at se på. Det er blevet bedre, men der er lang vej igen", siger Lonneke Nørrung fra Høreforeningen, og tilføjer, at hun ofte støder på uafsluttede sætninger, som skaber forkert forståelse.
Ole Rønne-Christensen og Mette Sommer Lindsay fra Danske Døves Landsforbund henviser til det svenske system Velotype, som angiveligt skulle have færre fejl, og fremhæver desuden ønsket om tekster på web-tv.
"Vi retter fejl og forsøger at udvide ordbogen, så der er forhåbentlig mulighed for at se resultater til efteråret. Vi kan dog ikke garantere det, da det er umuligt på forhånd at fastslå, hvor mange nye ord, systemet kan klare" afslutter Gitte Heide.
Heidi Sivebæk, tilgængelighedsredaktør i DR, tilføjer, at tekster på web-tv må vente til efter arbejdet med de oplæste undertekster, som DR netop nu tester.
Teksterne taler
DR har for nylig testet de såkaldt "oplæste undertekster", hvor en talesyntese oplæser fremmedsprogsteksterne på DR1. Teksterne kan opleves på kanalen DR 1 Syn fra maj 2012. For at finde den rigtige stemme og det rigtige tempo har DR for nylig haft besøg af to brugergrupper bestående af henholdsvis blinde og svagsynede samt ordblinde og læsesvage for at høre deres mening om systemet.
"Vi så otte klip med oplæste undertekster og vurderede alt lige fra tempo til talesyntesens stemme, fortæller Tanja V. Andersen fra Dansk Blindesamfund. Hun forklarer, at der i gruppen af blinde og svagsynede var stor enighed om, at kvindestemmen "Mette" er den bedste.
Besøget af de to grupper gav DR mange gode tip med i tasken. "Hurtige klip skaber problemer for brugerne", fortæller Heidi Sivebæk, "men ved at skrue en smule op for tempoet, kan vi indlægge flere pauser" fortsætter hun, og tilføjer, at DRs teknikere netop nu skruer på knapperne.
Klarere lyd i TV Avisen
Også på TV Avisen har besøg af brugerne givet anledning til at åbne for værktøjskassen. DR afholdt i februar en workshop hvor brugerne skulle se, lytte og kommentere på syv forskellige klip fra TV Avisen for at vurdere, hvordan lydbilledet stod klarest frem. Og meget mod forventning var det ikke bare et spørgsmål om at skrue ned for baggrundsmusikken.
Der var i brugergruppen enighed om, at ét klip var bedre end de andre. "Pauser og tempo i udsendelsen var grunden til, at vi blev enige om ét enkelt klip", siger Carsten Hussing fra Høreforeningen.
Og selvom folkene bag TV Avisen har beskæftiget sig med lyd og billede i mange år, fik også de masser ny viden under workshoppen. "Lydniveauet på stemme og underlægningsmusik var det samme i det populære klip. Vi skal derfor udvælge indhold og skabe pauser undervejs", siger Naja Nielsen, chef på TV Avisen, og understreger, at det er det samlede indtryk, der gør budskabet tilgængeligt.
Nok om tv, nu til web. Er dr.dk tilgængeligt?
Signe Bernhard var inviteret som ekstern oplægsholder, fordi hun for nyligt har skrevet bacheloropgave om tilgængelighed på dr.dk. "Dr.dk er ikke tilgængeligt. DR har et CMS-system (content management system, som anvendes til at organisere indholdet på sitet, red.), som ikke understøtter webtilgængelighed, men modarbejder den", fortæller Signe Bernard, og tilføjer, at de ansatte desuden mangler viden om standarder for webtilgængelighed.
Men DR vil fremadrettet have fokus på webtilgængelighed, og står netop nu over for et omfattende redesign af dr.dk, hvor tilgængelighed tænkes ind fra starten. Peter Genild, redaktør på dr.dk forklarer: "Vi har valgt et nyt CMS, så fremtiden byder på et enklere dr.dk, som er lettere at forstå og finde rundt i", siger han. Samtidig nævner han dog også, at der vil gå noget tid, før de ændringerne bliver synlige for brugerne.