Tintin og satirekrisen
Sendt 19. maj 2007 kl. 18:03
på
P1
21. maj 2007 09.29
En kontroversiel alliance mellem diplomater og provokatører. Sådan kan projektet "Tegninger for fred" beskrives. Her bekender en række af verdens dygtigste satiretegnere sig til målsætninger formuleret i FN om at øge ansvarligheden, bekæmpe intolerance - og tilmed udøve en vis selvcensur.
Tegnerne var for nylig samlet til et seminar om satiretegningers konflikt- og fredsskabende potentialer. Ved samme lejlighed åbnede en særudstilling af satiretegninger på tegneseriemuseet i Bruxelles.
Agendas Jacob Rosenkrands var med, og har lavet denne reportage, der blandt andet rejser følgende spørgsmål: Har satiretegneres spidse penne og karikaturer udviklet sig til løsgående missiler? Eller er FN og tegnernes nye skridt snarere med til at cementere en satirekrise?
Sidst, men ikke mindst, søger vi råd hos en kender af tegneseriehelten Tintin. Hans skaber Hergé, som ville være fyldt 100 år den 22. maj 2007, følte på egen krop, hvad det vil sige, at blive opfattet som politisk kontroversiel. Spørgsmålet er, hvad de to - Tintin og Hergé - ville have sagt til den aktuelle debat.