Talentertainment bølgen ruller
Sendt 16. februar 2008 kl. 18:03
på
P1
Verdens største og mest dominerende fjernsynsfænomen hedder Idols og X-faktor. De to talentshows samler millioner og millioner af mennesker foran skærmene, både i den vestlige verden og i den arabiske, og håbefulde sangere dukker op i hundredtusindvis for at aflægge prøver, fordi de tror at de kan komme igennem nåleøjet til det forjættede land, hvor succes, rigdom og berømmelse venter...
Men er det overhovedet deltagerne, der er hovedpersonerne i dis-se talentshows? Og handler de overhovedet om talent?
Agenda ser nærmere på de programmer, hvor de håbefulde sangere tilsyneladende er i centrum, men hvor det måske i virkeligheden er dommer-ne og publikum selv, der er de egentlige hovedpersoner. Programmet undersøger, hvad det er der sker, når almindelige mennesker, der bilder sig ind at de har et særligt talent, stiller op i en konkurrence, der kan risikere at ende med den rene og skære ydmygelse - i prime time.
Vi søger analyser og forklaringer, og vi tegner et portræt af Simon Cowell og Simon Fuller, de to magtfulde englændere, der er blevet multimilliardærer på at opfinde de underholdningsudsendelser, som vinder stadig nye markedsandele ved at kombinere deltagerens drøm om berømmelse med seerens skamløse glæde over at se dommerne degradere folk på stribe.