preload loader
Michelle og Barack Obama

Barack Obama har taget en ny teori til sig, der beskæftiger sig med hvordan politiker kan få borgerne til at tage de mest fornuftige valg.

Foto: EPA/ShawnThew © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Fornuftigt valg på alle hylder

Agenda 08. november 2008 kl. 18:03 på P1

Når Barack Obama rykker ind i det hvide hus, tager han en ny teori med sig, som handler om, hvordan man som politiker kan få borgerne til at tage de mest fornuftige valg uden at tage valgene for dem. Manden bag teorien er den amerikanske økonom Richard Thaler.  

- Folk skal påvirkes, så de træffer de valg, som de i virkeligheden inderst inde alle helst vil tage. Problemet er, at dårlige påvirkninger hele tiden forstyrrer vores valg, siger forfatteren til bogen Nudge Richard Thaler.  

Den gode påvirkning, som Thaler snakker om, skal komme fra politikere som Barack Obama. Som præsident kan Obama ikke forbyde folk at spise dårligt, men han kan gøre det nemmere for amerikanerne at vælge at spise sundt.

Vælg miljøet
Herhjemme vil klimaminister Connie Hedegaard også gerne påvirke borgernes valg.   Hendes udfordring er, at hun er stærk fortaler for den frie vilje og helst ikke vil bruge forbud, men alligevel bliver nødt til at påvirke borgerne til at ændre adfærd, hvis hun skal nå regeringens klimamål.

- Hvis vi kan gøre det synligt for folk og det ikke er alt for besværligt så tror jeg på at mennesker gerne vil gøre det, der er mest rigtigt og fornuftigt.

Connie Hedegaard prøver bl.a. gennem kampagne et ton mindre at få borgerne til at tage de rigtige klimavalg. Og helt konkret har hun også forsøgt at få folk til at sætte firehjulstrækkeren ved at lave nye afgiftsregler.

- Jeg vil ikke forbyde folk at køre firehjulstrækker, men jeg vil godt gøre det rigtigt dyrt. Den offentlige regulering spillede i det tilfælde rigtig godt sammen med en holdningsbearbejdning, så i løbet af tre måneder blev salget af firehjulstrækkere halveret.

Mindre er mere
Det er nu ikke altid så nemt som med firehjulstrækkeren at få folk til at træffe de rette valg, siger professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering.

- Problemet er, at selvom vi ved, hvad der er godt, så er vores adfærd ikke kun påvirket af vores fornuft, men også af mavefornemmelse, impulser og vores omgivelser. Vi er ikke bare rationelle.

Andre forstyrrende elementer når man træffer et valg, fortæller Bent Greve er, at folk ofte bliver mere tilfredse, hvis de ikke har så meget at vælge mellem.

- Hvis man skal vælge mellem 25 stykker chokolade og man så vælger et eller to stykker, kommer man til at tænke på de 23, som man ikke valgte, som noget man gik glip af. Og derfor vil de fleste være mest tilfredse, hvis der er mindre at vælge i mellem.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Louise Puck Hansen, Jacob Rosenkrands og Louise Witt-Hansen

Medvirkende:

Forfatteren til bogen Nudge den amerikanske økonom Richard Thaler, Professor Bent Greve, Klimaminister Connie Hedegaard og Mette Linneboe som er med i kampagnen et ton mindre.

 
 

Søndag 16.03

 

Søndag 22.03, mandag 3.03 & 19.03 og onsdag 1.03 på digital radio

 

Få Agenda som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Kulturnyt

 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Agenda > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.