Islams branding problem
De er altid så alvorlige, muslimerne i medierne. Nogen af dem er fanatiske og brænder flag af, mange af dem råber og kaster med sten i Nyhederne. Og selv de mere hjemlige af slagsen har altid noget alvorligt, de gerne vil sige. Når snakken handler om integration, brobygning og et fredeligt møde mellem Islam og den vestlige kultur, så kan man have følelsen af, at man endelig ikke må komme med en joke.
Eller hvad? Er Islam virkelig lig med sure mennesker fra Mellemøsten, der lidt fornærmet forsvarer deres levevis uden et eneste glimt i øjet? Eller har Islam bare et branding problem?
Indtrykket af de utilgængelige muslimer bliver ikke udfordret særlig tit, og det på trods af at der ud af over halvanden milliard (!) muslimer både er shia og sunni, kun 20 % er arabere, de fleste bor i syd og Sydøstasien, 20 millioner af dem er kinesere, og de største muslimske lande i Mellemøsten er de ikke-arabiske Tyrkiet og Iran. Vi snakker om så mange vidt forskellige kulturer spredt ud over så mange kontinenter, kvadratkilometer og klimaer, floraer og faunaer og forskelligheder at vores egen diskussion af forskellen på jysk og københavnsk humor bliver til en - ja, joke.
På den anden side har du sådan nogle som os her i Agenda. De vestlige medier. Vi gider kun snakke med muslimer, hvis de har noget at sige om Islam. Vi gider ikke snakke med dem om fladskærms-tver, om deres fagforening, eller hvem de heppede på i finalen i Talent 09. Med andre ord har muslimerne et branding-problem.
I modsætning til andre danske nyhedsmedier er vores mål hverken at håne, spotte eller latterliggøre nogen som helst, men derimod at lege PR-bureau for halvanden milliard mennesker.