Bliver kvinder mon lykkelige af analsex?
Hvad er der sket, når rockstjerner, der som bekendt plejer at profilere sig selv ved at smadre hotelværelser, tage heroin i rigelige mængder og vælte sig i hurtige damer, nu står i spidsen for antiprostitutionskampagner. Det så man for nyligt i kampagnen ”Tagstillingmand”, hvor forsanger i bandet Nephew, Simon Kvamm, gjorde sig særligt bemærket? Eller hvor er vi henne, når forbud mod købesex bliver lige så vigtig en mærkesag for venstrefløjen som forbud mod tørklæder er det på højrefløjen?
For findes der egentlig dokumentation for at kvinder ikke bliver lykkelige af analsex? At det skulle være bedre kun at være to end flere om en orgasme? Eller ved vi med sikkerhed at mænd, der køber sex, gør det, fordi de ser pornofilm, og i øvrigt er nogle syge og perverse monstre?
Agenda ser på tendensen til, at debatten om sex i Danmark i de senere år blevet domineret af bekymring, angst, frygt og fordømmelse af fænomener som analsex, gruppesex, pornografi og prostitution. Bekymringsindustrien bestemmer hvilken slags sex, der er rigtigt og forkert. Den stiller krav om forbud, censur og regulering oftest uden dokumentation i forskning og faktiske forhold.
Det hævder i hvert fald sociolog Morten Emmerik Wøldike, som netop har afsluttet en større undersøgelse af feltet. Agenda har inviteret ham med på det nyåbnede Galerie Eros i det pæne kvarter bag ved det kongelige teater i København. Her viser galleriejer Bettina Sinnet rundt blandt ”come shots”, kusser af keramik og kvinder, der dyrker sex med hunde. Alt sammen kunstværker, som ikke umiddelbart giver indtryk af, at hverken de erotiske kunstnere eller kunstkøbere i denne tid går rundt bekymrer sig. Det er der dog andre, som gør. Blandt andet taler vi med en tidligere temmelig frigjort og nu anderledes bekymret kvindelig pornoekspert. Sidst men ikke mindst har vi mødt programredaktøren for den berømte, eller måske berygtede, softporno TV-serie, Paradise Hotel, for at høre om serien er et udtryk for frigjorthed, eller om man også her er en smule bekymret.
En advarsel! Denne Agenda er ikke for sarte sjæle, og vi ved mikrofonerne vil opfordre til, at I ude ved højtalerne ikke lader jer ophidse, på den dårlige måde altså, eller værre endnu – lader jer bekymre over at sex og porno nu også inficerer P1.
Tilrettelæggelse:
Irene Manteufel og Alberte Clement Meldal
Medvirkende:
Bettina Sinnet, Galleriejer og cand. mag i kunsthistorie
Morten Emmerik Wøldike, sociolog og forfatter
Marianne Eilenberger, forfatter og journalist
Steffen Bjergved, Programredaktør for Paradise Hotel