preload loader
forretningskvinde

De er sundere, stærkere og mere veluddannede end nogensinde. Og de er sultne. Så af banen, nu kommer de!

© Istockphoto

 

Kvinderne kommer

Agenda 19. februar 2011 kl. 18:03 på P1


Glem Kina, glem Indien, glem internettet. For nu kommer kvinderne. Og de er sultne. Nye undersøgelser viser nemlig, at det er kvinder over 40, der sidder på pengekassen i vores samfund. De er motoren i fremtidens økonomiske vækst. Så nu vil de naturligvis også have magt, respekt og anerkendelse i medierne og erhvervslivet.
I denne udgave af Agenda har ugens vært Lasse Lauridsen taget ved lære af sin mor. Med hende i røret som eksperten, går han på opdagelse i revolutionslystne kvinders tanker. Det viser sig nemlig at - og hold nu tungen lige i munden - inden for en kort årrække vil der være et overtal af mennesker over 50 i Danmark. På nuværende tidspunkt repræsenterer gruppen ca. 33% af befolkningen, og den er stærkt stigende. De 33% sidder på 75% af den danske formue, og kvinderne sidder på 80% af købsbeslutningerne. Er du med? Det betyder at det er kvinder over 40, der sidder på pengekassen i vores samfund.

Feminin forbrugsadfærd
Alle de tal har kommunikationsvirksomheden PrimeTime som de første i Danmark taget konsekvensen af. De har lavet en afdeling ved navn Primetime DIVA, som er specialiseret i kommunikation med - og salg til kvinder. Nanna Kalinka Bjerke, kommunikationsrådgiver i PrimeTime forklarer, hvorfor kvinderne pludselig sidder på pengene. Undersøgelser viser, at kvinders disponible indkomst er vokset, selvom de generelt ikke tjener lige så mange penge som mænd, så har de flere penge mellem hænderne. Og samtidig har kvinden overtaget en mange af de beslutninger, som førhen blev truffet af manden i huset, så hun har en kæmpe indflydelse på alt, hvad der bliver købt ind. Nanna Kalinka Bjerke fortæller, at man groft sagt kan sige at kvinders vej til et køb er langt mere kroget og komplekst end mænds. Kvinden går efter noget som taler til hende for eksempel via emotionelle værdier og fortællinger om produktet, mens den typiske mand er mere rationelt orienteret, mener Nanna Kalinka Bjerke. Uanset om man tror at kvinden opfører sig biologisk eller kulturelt, så opfører hun sig ikke, som hun plejer, og det er den tendens, PrimeTime DIVA beskæftiger sig med.

De modne kvinders tidsalder
Et andet tegn på kvindernes ændrede adfærd er, at de i flok har taget kampen op. Pernille Aalund, Udgiverdirektør i mediehuset Aller, er en af initiativtagerne fra bevægelsen Primetime Kvinder. De har nu over 10.000 medlemmer på Facebook, og på deres profilside diskuterer Primetime kvinder på livet løs om alt fra efterløn til hårtab. Primetime betyder den bedste sendetid, og det er netop den, gruppen af kvinder i 40erne forlanger, for de kan ikke genkende det billede, der er skabt af dem i medierne. De er ikke længere fyrre, fede og færdige, tværtimod er de stærkere end nogensinde, sundere end nogensinde og mere velhavende og veluddannede end nogensinde.  Men de føler sig overset i medier og i reklamer. Selvom den gruppe i samfundet der køber allermest tøj, er en kvinderne tættere på 60 end 50 år, henvender langt de fleste tøj-reklamer sig til ungdommen og det er aldersfascistisk, mener Pernille Aalund. Hun beskriver denne bevægelse som starten på en lille revolution, der handler om frihed: "Det her, det er en frigørelse, det er fri til at uddanne sig uanset hvilken alder man har, fri til at få det job, man har lyst til at få, fri til have det hår, den krop, leve det liv, man vil. Der er ingen muligheder for at sætte det i bås, fordi det er fuldstændig individuelt, hvad der gør, at du som kvinde føler dig fri". Primetime kvinderne bliver flere og flere, og i samlet flok kræver de mediernes og erhvervslivets opmærksomhed og anerkendelse.

Det er altså slut med ungdommen og de rationelle indkøb. Fremtidens økonomiske marked tilhører Primetime kvinderne. Og de er sultne efter en lille revolution. Lyt med, hvis du tør, og hør også om begrebet womenomics og det nye livsstilsmagasin Liv specielt tilegnet kvinder i 40erne.     

 

 

Send eller anbefal link

Vært:

Lasse Lauridsen

I redaktionen:

Maja Nyvang Christensen og Alberte Clement Meldal

 

Medvirkende:

Karin Gertsen, Lasses Mor og PrimeTime kvinde

Nanna Kalinka Bjerke, MA i Køn og kultur fra Syddansk Universitet. Kommunikationsrådgiver og seniorkonsulent hos PrimeTime.

Anne-Mette Michaelsen, Cand. polit og strategisk kommunikationsrådgiver. Medgrundlægger af House of Womenomics.

Pernille Aalund, Udgivelsesdirektør i Aller og initiativtager til Prime Time kvinder I Danmark

Ulla Hinge Thomsen, redaktionschef på livsstilsmagasinet Liv, Benjamin Medier.

 

 

Søndag 16.03

 

Søndag 22.03, mandag 3.03 & 19.03 og onsdag 1.03 på digital radio

 

Få Agenda som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Kulturnyt

 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Agenda > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.