Gerne fattig men endelige ikke fed

• Hør udsendelse   (58:59)

Agenda undersøger denne om der er en tendens til at bruge sociale, økonomiske eller kulturelle sanktioner til at få borgerne til at træffe de rigtige valg her i livet. Og om der er en tendens til at blandt middelklassen at betragte dem uden for arbejdsmarkedet, de overvægtige, de fattige og alle andre der ikke lever op til middelklassens idealer, som ubegavede og uansvarlige. 

Fra den første oktober i år trådte nye afgifter på fedt nemlig i kraft. Et kilo mættet fedt koster nu 16 kroner mere end tidligere. Og gud ske tak og lov for det. For fedt dræber, gør os syge og uarbejdsdygtige. Gør os efter tidens æstetiske standarder grimme. Visse amerikanske forskere mente ligefrem for nogle år siden, at den kan gøre os dummere. Så gør staten ikke klogt i at gøre det sværere for os at blive fede – og ja, måske dumme?

Ifølge forfatter og filosof Lars Andreassen, der dagligt underviser på Egå Højskole er det ikke nødvendigvis det rigtige valg at foretage for at få os til at tage de rigtige valg. Han ser de nye afgifter på fedt, som en tydeligt tendens på, at den velmenende middelklasse forsøger, at få samfundets fattige til opføre sig som de helst ser dem opføre sig. Fedtafgifter er blot atter et eksempel blandt mange, såsom stigende tobakspriser, alkoholpriser og sukkerpriser, på at middelklassen ikke opfatter samfundets fattigeste som selvstændige og ansvarlige mennesker, men derimod omtaler og opfatter vi dem som implusstyrede og uansvarlige børn.

Noget der ifølge Agendas anden gæst Morten Ejrnæs, lektor i sociologi ved Aalborgs universitet, blot er med til at middelklassen mistænkeliggør dem og opfatte dem endnu mere uselvstændige end de egentlig er.