Ked dig ud af krisen

• Hør udsendelse   (55:03)

Vi skal arbejde noget mere, siger politikerne, arbejdsmarkedsforskerne og fagforeningerne. Men vi skal også være kreative, innovative og producere nye, velsælgende koncepter. Begge dele er nødvendige i en krisetid, men de er også til en vis grad gensidigt udelukkende.

For at skabe noget nyt, har vi nemlig brug for at 'nulstille' hjernen, og det kan vi ikke, når vi ræser af sted for at nå den ene deadline efter den anden.

Men hvordan kan vi på samme tid arbejde mere end før, og på samme tid skabe endnu mere plads til kedsomheden, så vi kan få de gode ideer?

Hjernen har fysisk brug for af at kede sig
Psykolog ved Ålborg Universitet, Einar Baldvin Baldursson, har forsket i hjernes aktivitet under henholdsvis kedsomhed og stimulering. Ifølge hans observationer er det decideret sundt for hjernen at kede sig:

- Kedsomheden bidrager til at vi repeterer. Når vi keder os, vælger vi som regel at fokusere på et eller andet, som kan fylde tiden ud.  Og repetitionen er jo ikke bare gentagelse, det er også en proces, hvor det vi repeterer, ændrer sig undervejs.  Og de ændringer er utroligt interessante.

Når hjernen arbejder hurtigt, så klassificerer den de informationer, den optager på en meget overfladisk måde. Og når vi nøjes med det, bliver vores mulighed for at bruge informationen fleksibelt, meget begrænset. Når vi keder os, får vi derimod et helt nyt register af mulige forestillinger.

- Det er en del af det kedsomheden gør muligt; at vi gør vores erfaringer egnede til at blive forbundet med andre indsigter, så der opstår nye forbindelsesmuligheder, siger Einar Baldvin Baldursson.

Ifølge nyere hjerneforskning fører situationer, hvor hjernen hurtigt skal optage mange informationer til, at det kognitive system sættes op i hastighed. Men når det sker, flytter vi refleksionsniveauet op til overfladen, og vi får også fornemmelsen af, at vi er nødt til at haste videre fra den ene mulige succes til den næste. Og det ændrer på vores tankegang på en lang række områder.

-  Vi bliver helt klart mindre kreative, men vi bliver også mindre fleksible i vores refleksioner, og vi bliver rigide. Vi idealiserer den hektiske jagt på sus, så vi har lavet vores liv til en serie af ekstremsportshandlinger. Det handler om at opleve suset, siger Einar Baldvin Baldursson.

Forskellige former for kedsomhed
 Men kedsomhed er ikke bare kedsomhed, hvis man spørger Lars Qvortrup, professor i multimedier ved institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet.

Ifølge ham er der forskellige måder at kede sig på, og nogle af dem er produktive, og andre igen skal undgås.

- På et kedeligt arbejde, eller en kø på posthuset keder man sig på en måde, der skaber spændinger og neuroser. Det er den dårlige form for kedsomhed, den uproduktive kedsomhed. Over for den, står den kreative kedsomhed. Den kommer hvis man lægger sig på græsplænen en sommerdag, og kigger op i himlen og ser skyerne drive indtil noget falder én ind. Det er derfor det er så godt at slukke mobilen, og holde sommerferie.  Jo mere skemalagt din tid er, jo mindre tid har du jo til at gøre noget originalt, siger Lars Qvortrup.