En stol er ikke bare en stol
Alle tiders historie 19. april 2009 kl. 09:07
på
P1
En stol er ikke bare en stol. Ofte har den form efter sin tid og ikke mindst efter den person, der skal bruge den. Store kjoler og betydningsfulde personer kræver f.eks. store stole. Alle Tiders Historie tager til Trapholtmuseet i Kolding for at høre mere om stolen, som den er blevet formet op igennem historien og ikke mindst præget af danske arkitekter.
Det handler også om dyrevelfærd i Alle Tiders Historie. I 1800-årene voksede foreninger, der ville beskytte dyrene frem. Størstedelen af deres arbejde var vendt mod byens dyr, hvor ikke mindst trækheste skulle beskyttes mod slag og udnyttelse. Det drejede sig ikke kun om at skabe bedre forhold for dyrene, men også om at opdrage borgerne. Ved at være gode ved dyrene blev mennesker også gode ved hinanden.