Da der rullede hoveder i fodbold
13. juni 2010 kl. 09:06
på
P1
11. jun. 2010 11.11
Alle Tiders Historier sparker til rullende hoveder og myterne om fodboldspillende vikinger. Fodboldspillet har en historie præget af blod, voldsomhed og ikke mindst engelske regler, der fik bragt en ende på det brutale spil, så det fik den form, vi kender i dag.
I 1980’erne var København en nedslidt og socialt belastet by. Men nye tanker, ideer og strategiske beslutninger har genrejst byen som et dynamisk og kreativt center for vækst. Det mener Holger Bisgaard, der fra 1998-2007 var planchef i Københavns Kommune i en tid, hvor byen forvandlede sig med opførelse af Ørestad, Metro, lufthavnsudvidelser, bro til Sverige, erhvervsbyggerier samt nye boligbyggerier. Thomas Haugaard taler med ham om byens forandringer, som de kan ses på Sluseholmen.
I 1909 fløj Louis Bleriot over den engelske kanal. Flyvemaskinen var en ny opfindelse, som mange betragtede som en djævelsk døgnflue. Og piloterne, der var mere eller mindre trænede til at flyve, begyndte at trodse forestillingerne om, hvad der kunne lade sig gøre for mennesker i luften, ved at flyve længere og længere distancer med motorer, der kun var beregnet til korte strækninger i lav højde over land. Inspireret af turen over den engelske kanal blev der indledt et kapløb om, hvem der først tog turen over Øresund. To danskere, Alfred Nervø og Robert Svendsen havde førertrøjen på, ind til den 17. juli 1910, hvor Svendsen alene fløj over Øresund, og gjorde det, de færreste troede var muligt.