Gammelt korn i ny mad
Alle tiders historie 15. august 2010 kl. 09:07
på
P1
Før sommerferien åbnede kronprinseparret for adgangen til Trekronerfortet, der er placeret på den lille ø Trekroner få minutters sejlads fra Langelinje i København.
Fortet er en del af den befæstningsring, der ligger rundt om hovedstaden, og når turister og andre nysgerrige nu kan sejle ud og tage et kig på øen og dens særprægede bebyggelse, så skyldes det et revitaliseringsprojekt, der går ud på at skabe liv i det gamle befæstningsanlæg.
Sammen med dirketør for Kulturarvstyrelsen Steen Hvass sejler Dorthe Chakravarty ud til fortet for at få fortalt historien om et af Danmarks dyreste anlægsarbejder, der var forældet, da det stod færdigt.
Tag også med til Frilandsmuseet nord for København. Her skal de snart høste ølandshvede, nøgenbyg og svedjerug, kornsorter fra før 1800-tallet, hvor ny viden og nye fremskridt skabte nye kornsorter, der tog livet af de gamle.
Moderne kokke og bagere og begreber som ny nordisk mad har sat fokus på de gamle kornsorter, der skal dyrkes økologisk og, vil mange sige, smager bedre end de ny sorter.
Ikke bare korn men også kål, som lige nu står rank i de gamle kålhaver, skal finde sin vej til den ny mad. Prøv at lave kåljuice, der får børn til at juble:
Juice med hvidkål og citronverbena (4 personer)
v. Mathias Krog Holt, udviklingskok på OPUS
150 g hvidkål
8 æbler
15 g citronverbena (ca. 8 store skud)
Kør det hele gennem en juicer og server straks med is.