De Blå Lejesvende II

• Hør udsendelsen  

I sidste halvdel af 1952 modtager Statsradiofonien 22 NATO-optagelser fra Den amerikanske informationstjeneste.

Optagelserne, der fortrinsvis består af taler af prominente amerikanske generaler og europæiske statsledere, imødegår opinionens kritiske røster. Svarene og  budskaberne i optagelserne er soleklare: Atlantpagten er det eneste værn mod krig. NATO-optagelserne bliver alle bliver sendt i  bedste sendetid i det populære radioprogram Aktuelt Kvarter, der efterfulgte og supplerede de korte nyheder i Pressens Radioavis. Det amerikanske ophav på optagelserne var ikke desto mindre helt og aldeles tilsløret, hvorfor enhver radiolytter havde den opfattelse, at programmerne var finansieret og arrangeret af Statsradiofonien på egen hånd.

Men det var ikke bare ved at levere optagelser, at den amerikanske informationstjeneste fik deres budskaber igennem den danske æter. Den amerikanske påvirkningsstrategi baserer sig op gennem 1950'erne i stigende grad på at få fremtrædende danske meningsdannere til at tale den amerikanske sag i radioen. Nøglemedarbejdere og radiokommentatorer som Hans Sølvhøj, Sven Ludvigsen, Paul Berg, Niels Grunnet og Sven Henningsen havde alle ophold i USA på mellem 3-6 måneder fra 1951-1954 i form af de såkaldte "leader grants" eller "NATO grants". Og med opholdende fulgte ofte indslag, som var overordentlig venligt stemte over for U.S.A.

Enkelte danskere protesterede imod den stadig tydeligere politiske farvning af DR. Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig, som var en de mest fremtrædende sovjetloyale kommunister gennem hele sit liv, rettede op gennem 1950'erne en sønderhaglende kritik af Statsradiofoniens alt for tydelige, skadelige og farlige amerikanske stemme. I ugentlige klummer i Land og Folk kritiserede Scherfig ledelsen i Programudvalg og Radioråd for at lade radioen forfalde til et rendyrket amerikansk nyheds- og propagandaorgan. Mens nazisterne, ifølge Scherfig, i 1940'erne var kommet brasende gennem hoveddøren var amerikanerne kommet stille ad køkkentrappen. Men også den respekterede teolog og højskoleforstander, der havde sæde i radioens Programudvalg Hal Koch protesterede:

"Lad mig sige det lige ud: radioen er fuldkommen fri, undtagen naar det drejer sig om politik, ganske særlig om udenrigspolitik ... De ømme punkter kan saamænd lige saa godt nævnes ved navn - alle ved dog, hvor de ligger. I hvilket omfang skal man lade kommunistiske anskuelser komme til orde - med tanke paa, hvordan vest-demokratiske anskuelser tolereres øst for jerntæppet? Kan man diskutere landets udenrigspolitik frit - forholdet til Atlantpagten, til Tysklands oprustning, til vor egen oprustning?"