Kampen om vejret

• Hør udsendelsen   (30:15)

På grund af sin beliggenhed er Grønland er godt sted, at forudsige vejret i Europa og under 2. Verdenskrig lykkedes det Tyskland at få placeret en vejrstation i den nordøstlige del af landet.

Det samme gjorde de allierede og det førte til krig.

Slagmarksarkæologi
Vejrstationerne i Nordøstgrønland har de sidste 60 år ligget øde og udbrændte hen. Nu har arkæolog Jens Fog Jensen og historiker Thilo Krause fra Nationalmuseet begået det, de kalder slagmarksarkæologi og deres fund, der bl.a. tæller bestik med indgraverede hagekors, fortæller historien om krigen om vejret.

Da krigen bryder ud, lukker de allierede gradvist ned for tyskernes adgang til vejrdata. Derfor må tyskerne oprette deres eget system og i 1942, opretter de en bemandet vejrstation i Nordøstgrønland.

Amerikanerne har på dette tidspunkt allerede oprettet deres egen vejrstation på øen Eskimonæs i samme område. Den nordøstgrønlandske slædepatrulje, bemandet af tidligere lokale fangstfolk, nordmænd og danskere, patruljerer i området og en dag finder de den tyske vejrstation.

Suppeskeen fra den nazistiske vejrstation er præget med hagekorset. Se detaljerne på billedet øverst.

Foto: Dorthe Chakravarty © DR

Dobbeltdestruktion
Men inden de når at rapportere dette tilbage til de allierede, bliver de opdaget af tyskerne og må flygte over hals og hoved. De undslipper, men mister deres hunde og slæder, og må gå de 100 kilometer tilbage til Eskimonæs. Få dage senere ankommer tyskerne også til Eskimonæs.
 
- Lederen af den tyske patrulje Herman Ritter tilbyder faktisk de allierede patruljefolk, at de kan overgive sig eller flygte, men det afviser de, fortæller Jens Fog Jensen.

Det kommer derfor til ildkamp mellem tyskerne og slædepatruljen. Tyskerne er i overtal og ender med at overtage de allieredes vejrstation på Eskimonæs og sætte ild til den.

- Senere rapporterer amerikanerne, at det er dem, der har bombet stedet og satte bygningerne i brand, så der er faktisk to hold der tager æren for, at have ødelagt Eskimonæs, både tyskerne og amerikanerne, fortæller Jens Fog Jensen.

Velbevarede krigsmindesmærker
Selv efter brand og 60 års vind og vejr, er mange af genstandende fra de gamle vejrstationer meget velbevarede. For Jens Fog Jensen og Thilo Krause er det derfor et oplagt sted, at undersøge unikke krigsmindesmærker, inden de går endeligt til.

Jernkorset, der muligvis er lavet på stedet af en af de tyske ansatte på vejrstationen.

Foto: Dorthe Chakravarty © DR