Hvad skal der ske med pengeskatten?
Alle Tiders Historie 18. juni 2012 kl. 11:30
på
P1
Europæiske medier har de sidste dage haft travlt med at skrive med pengeskatten, der er blevet fundet på Møn. Pengene er nu lagt i en bankboks i Vordingborg, og nu går det store arbejde i gang med at finde ud af, hvorfor pengene endte i jorden.
Fundet af lokal
Skatten blev fundet af en lokal borger med metaldetektor, og han kunne med det samme se, at mønterne fra 1530'erne, hvor der var borgerkrigslignende tilstande i Danmark i form af Grevens fejde.
Flere skatte gemt i den danske muld
Mønterne og findestedet skal nu undersøges nærmere, for selv om perioden er kortlagt, så er der masser af spørgsmål, der har meldt sig om, hvad der sket på Møn under Grevens Fejde. Og da den danske muld er fuld af mønter, der venter på at blive fundet, skal området udgraves for at få styr på det fulde omfang af skatten og dens historie.
Vært og tilrettelæggelse
Dorthe Chakravarty
Medvirkende
Museumsinspektør Kristoffer Buch Pedersen, museumsinspektør Michael Märcher og organisationskonsulent Dorte Schiønning Andersen
Hør også historien om manden med hakken, der er symbolet for landsorganisationen Arbejde Adler, der i over 100 år har kæmpet for arbejde i stedet for almisser til arbejdsløse og socialt udsatte. Organisationen skal nu revitaliseres, så indsatsen passer til nye tider, hvor kvinder og unge også er blandt de udsatte.