Apropos - "Lær dit kommunikationsmønster at kende"

• Kommunikation og hverdag   (29:44)

Man siger, at det danske sprog er svært at lære for udlændinge. Men nogle gange kan det også være ret vanskeligt for os indfødte: Man får sagt tingene helt forkert. Man siger ting, man egentlig ikke mener. Og man hører noget helt andet, end det der bliver sagt.

Forskning viser, at når det går galt i vores kommunikation, så er der en tendens til, at det sker på samme måde hver gang. Især når vi diskuterer og skændes, falder vi typisk ind i helt faste roller. Derfor bliver måden vi skændes på ofte et problem i sig selv.

- Vi arbejder med forskellige mønstre, når vi underviser par i kommunikation og konflikthåndtering. Fx er der et mønster, vi kalder optrapning. Her stiger samtalen i intensitet og ryger til sidst af sporet. Man kommer op i det røde felt og sårer hinanden, siger Søren Marcussen fra Center for Familieudvikling.

Et andet typisk kommunikations-mønster er nedvurdering. Det kan handle om, at den ene part ikke tager den andens følelser alvorligt. Eller at man ikke anerkender den andens holdninger.

Et tredje mønster kaldes tilbagetrækning. Det handler om, at den ene part trækker sig fra konflikterne og måske ligefrem forlader rummet, når et skænderi er under opsejling.

- Det er populært sagt taktikken med, at du får ret, og jeg får fred. Problemet er bare, at man på den får en masse uløste konflikter i parforholdet. Nogle gange er det simpelthen nødvendigt med et godt skænderi for at få tingene ud, siger Søren Marcussen.

Han mener, at mange par kan have gavn af at lære deres eget kommunikations-mønster at kende. På den måde kan man undgå, at konflikter udvikler sig og kører af sporet.

Ét er skænderier med partneren derhjemme. Noget andet er, når ens børn pludselig er ved at flå hovederne af hinanden. Mange forældre oplever en stor magtesløshed, når deres børn skændes. Ofte bliver man som voksen tilkaldt midt i en tilspidset situation for at skulle optræde som dommer eller mægler mellem børnene.

- Det er helt umuligt at dømme, og det skal man heller ikke. Til gengæld synes jeg, forældre kunne være mere nysgerrige, når børnene er i konflikt med hinanden. Man kan sætte sig med dem og spørge ind til, hvad der egentlig er på spil for det enkelte barn, siger lektor Dorte Kousholt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet.
Hun mener, at børnene ligefrem kan lære af deres skænderier, hvis forældrene hjælper dem med de rette værktøjer.

- Børn skal lære at dele, at skiftes og at vente. Det er oplagt at bruge konflikterne til at lære dem den slags ting. Hvis man som forældre viser løsningsmodeller, der fx handler om at skiftes, så vil børnene måske selv finde ud af at skiftes, næste gang der er rift om det populære legetøj, siger Dorte Kousholt.

Apropos handler i denne uge om kommunikation i familien. Om hverdagssprog, konflikter og skænderier. Om hvordan børn lærer at tale, og om sprogets udvikling over tid.