Apropos 12-02-10: Trafiksikkerhed
10 Feb 2012
Det er næsten 80 år siden, at trafiksikkerhed blev et issue, som det hedder på moderne dansk. Dengang var der ikke mange biler på vejene, i hvert fald ikke sammenlignet med i dag.
Dagens udsendelse er et sammenklip af ugens udsendelser om trafiksikkerhed.
Apropos 12-02-09: Trafiksikkerhed og Cyklister
9 Feb 2012
Det ville være godt for måde miljøet, pengepungen og ikke mindst sundheden, hvis flere af os lod bilen stå og tog cyklen i stedet. Men i trafikken hører cyklister til de svage grupper, og følelsen af manglende sikkerhed kan være noget af det, der afholder folk fra at cykle.
Derfor bruges der mange ressourcer på at lave anlæg og cykelstier, der kan holde cyklisterne på afstand af bilerne.
Apropos 12-02-08: Trafiksikkerhed og Teknologi
8 Feb 2012
Der findes faktisk teknologi, der kan hjælpe os med de to absolut største syndere for trafikuheld: fart og spritkørsel. Hvis vi altså er parate til det!
Apropos 12-02-07: Trafiksikkerhed og Ulykke
7 Feb 2012
Det går godt med ulykkesstatistikkerne. Der er færre dræbte og tilskadekomne hvert år. Men når det gælder de unge, især de unge mænd, er det sværere. Men hvad er det med de unge mænd, der gør det så svært?
Apropos 12-02-06: Trafiksikkerhed og Kampagner
6 Feb 2012
Det er næsten 80 år siden, at trafiksikkerhed blev et issue, som det hedder på moderne dansk. Dengang var der ikke mange biler på vejene, i hvert fald ikke sammenlignet med i dag.
Apropos 12-02-03: Uddannelse
3 Feb 2012
Er vores tilgang til lektier for gammeldags og hvad er det, der er sket med dem måde vi forstår uddannelse på. Det ser vi nærmere på i Apropos.
Dagens udsendelse er et sammenklip af ugens udsendelser om uddannelse.
Apropos 12-02-02: Uddannelse og Motivation
2 Feb 2012
Når nu uddannelse er så nødvendig, så handler det jo om at finde frem til det, der giver lysten til læring. For det siger sig selv, at hvis man er motiveret, så lærer man bedre og mere!
Apropos 12-02-01: Uddannelse og Restgruppen
1 Jan 2012
Uddannelse er tidens mantra. Mere uddannelse, længere uddannelse, og uddannelse for alle!
Den finansielle krise, som har kostet mange arbejdspladser, har også fået flere til at sætte sig på skolebænken. Men hvad med dem, der ikke kan? Dem, som i skolen og uddannelsessystemet har været udsat for et langt nederlag? Det er dem, der kaldes restgruppe.
Apropos 12-01-31: Uddannelse og Valg
31 Jan 2012
Ifølge politikerne er det godt i en tidlig alder at begynde at fundere over, hvad man vil være, når man bliver voksen. Så kan de unge allerede, når de er færdige med 9. klasse, vælge uddannelse og og fremtidig arbejdsliv. Problemet er bare, at det er ikke sådan, det foregår i virkeligheden.
Apropos 12-01-30: Uddannelse og Lektier
30 Jan 2012
Når man går i skole, så får man lektier, hjemmearbejde, for - sådan er det. For lektier er synonymt med det at gå i skole. Hvorfor skal man egentlig lave lektier, når nu forskningen og erfaringen viser, at det er bedre at lade være?
Apropos 12-01-27: Kina
27 Jan 2012
"Kineserne kommer", lyder jungletrommerne. Og spørgsmålet er, hvad de kommer med, hvilke kulturværdier, der styrer deres syn på samfund og menneske, og måske kommer til at smitte af på vores!
Dagens udsendelse er et sammenklip af ugens udsendelser om Kina.
Apropos 12-01-26: Kina og Kultur
26 Jan 2012
Der står "Made in China" på rigtig mange af de ting, vi bruger og omgiver os med i dagligdagen. Og meget tyder på, at der ikke bli'r færre af dem i fremtiden.
Men hvad med kulturen? Hvis Kina i fremtiden kommer til at spille en større rolle på verdensmarkedet, betyder det så også, at det kulturelle billede vender. At det så fremover vil være kinesisk kultur, der påvirker vesten i stedet for omvendt!?
Apropos 12-01-25: Kina og Dagligdag
25 Jan 2012
For 17 år siden rejste en 20-årig dansker fra Århus til Kina - med bagagen fuld af fascination og drømme om det eksotiske land med historier om kejsere og paladser.
Det var dog grå beton-kommunisme, der mødte ham derude ... Men fascinationen holdt, han blev der i to år og tog hjem til Danmark for at lære mere kinesisk, inden han rejste ud igen.
Siden 2003 har han boet og arbejdet i millionbyen Beijing, er kinesisk gift og lever med korruption og en restriktiv et-barns politik tæt inde på livet. Men også med nysgerrige, venlige og arbejdsomme kinesere omkring sig.
Apropos 12-01-24: Kina og Modernitet
24 Jan 2012
Hvis Kina var en bil, så ville den formentlig være i racerklassen.
Og i markedsføringen ville det med garanti blive fremhævet, at den kunne accelerere fra nul til hundrede på et splitsekund!
For det går hurtigt i det moderne Kina. Så hurtigt, at langt fra alle kinesere kan følge med i forandringen fra kollektivet, hvor alle var ens, til et samfund med stor ulighed.
Apropos 12-01-23: Kina og Værdier
23 Jan 2012
Kina forandrer sig hastigt i disse år, og landet er blevet en global magtfaktor. Økonomien buldrer derudaf og alt fra vores kondisko til kummefrysere er "Made in China". Men hvad betyder "Made in China" egentlig, hvis man ser tilbage i historien? Hvilke værdier bygger det kinesiske samfund på, og hvad betyder de gamle værdier for det moderne Kina?
Apropos 12-01-20: Vesten
20 Jan 2012
Vesten har i mange år nærmest haft monopol på sandheden - som dem med de rigtige værdier, principper osv. Men det monopol udfordres i disse år.
Sammenklip af ugens udsendelser om Vesten.
Apropos 12-01-19: Vesten og Konflikter
19 Jan 2012
Når der skal tages affære i konflikter ude i verden, så er det Vesten - med USA i spidsen - der rykker ind. For det er Vesten, der har rollen, som den der skal sikre og opretholde verdensordenen. Eller det VAR det i hvert fald. For Vesten spiller mindre og anderledes med de militære muskler end tidlige. Rollen om verdens politibetjent er ikke længere selvfølgelig.
Men hvad var det, der gav de vestlige lande autoriteten som verdens politibetjent? Og hvad er det, der gør, at vi nu er ved at miste den?
Apropos 12-01-18: Vesten og Islam
18 Jan 2012
Forholdet mellem islam og Vesten er et af de mest afgørende spørgsmål i nyere tid. I den offentlige debat i Danmark bliver det ofte hævdet, at islams religiøse-politiske ideer står i modsætningsforhold til vestlig sekulær tænkning.
Men hvordan ser det ud, hvis man ser tilbage i historien, har forholdet mellem islam og vesten mest været præget af konflikt eller samarbejde? Og findes der nogle svar i islam, som vi kan bruge, men måske bare ikke har opdaget endnu?
Apropos 12-01-17: Vesten og Kapitalisme
17 Jan 2012
Den finansielle krise har vist, at de frie markedskræfter har fået alt for frit løb ... og "lovløsheden" i den finansielle sektor får nu mange til at stille spørgsmålstegn ved den vestlige kapitalisme - måske har den sejret sig selv til døde? Fordi den fik frit løb - den finansielle sektor fik for stor magt. Men hvorfor gik det så galt? Og hvorfor greb ingen ind, før millioner af mennesker mistede deres arbejde og måtte gå fra hus af hjem?
Apropos 12-01-16: Vesten og Selvforståelse
16 Jan 2012
Vesten har i mange år haft monopol på at være de rigtige, dem med de rigtige værdier, de rigeste, klogeste osv. Men det er også som om det monopol, vestens enevælde, udfordres i disse år. Det var den kolde krig, der på mange måder gjorde Vesten til den akse, resten af verden drejede sig om. Men meget er sket siden afslutningen af den kolde krig, og vi i vesten er ikke længere bare et ideal, men også et bandeord.