Apropos... Katastrofe
19. februar 2010 kl. 15:30
på
P1
Når katastrofen rammer, styrter det enkelte menneskes verden i grus. Men ud af ruinerne kan komme stor kunst, nye erkendelser og fremskridt.
På lang sigt vil kun de katastrofer, der fører til noget nyt, blive husket. Det er ikke de store katastrofer med titusinder af ofre, der ændrer verden. Det kan til gengæld katastrofer, som ændrer vores syn på Gud eller verdens sammenhæng. Som ex. Den Sorte Død i middelalderen, jordskælvet i Lissabon i 1755 eller Titanics forlis.
Gud kan hjælpe i krise
Når katastrofen rammer, er det nødvendigt med øjeblikkelig hjælp. Mange organisationer som Røde Kors har specialiseret sig i at få vand, mad og telte ud til de nødlidende. Hjælpearbejdet fungerer som et vældigt maskineri, der er klar til at rulle ud i de ramte områder.
For de mennesker, der oplever katastrofen, kan religion være et middel til at komme igennem den værste tid. Troen på Gud kan hjælpe til at finde en mening med lidelserne og en vilje til at overleve. Også ritualerne omkring troen kan virke lindrende. Det giver både indhold og samvær med andre mennesker.
Mennesket i sin rå udgave
Mange store kunstnere har ladet sig inspirere af katastrofer til at skrive digte, male eller lave film. Under katastroferne bliver mennesket nemlig frataget alt det, som normalt udgør vores civilisation. Kunstnerne giver deres bud på, hvad der sker, når vi skal agere uden regler og komfort, ja selv de mest basale fornødenheder.