Apropos... Vandring

• Hør udsendelse  

At bevæge sig fra et sted til det næste er et grundvilkår i livet. Mennesket har vandret rundt på kloden lige siden tidernes morgen. På jagt efter mad, bedre levevilkår og et sted at udleve sine drømme.

Fredelige folkevandringer
Netop i disse år gør nye forskningsmetoder det muligt at ændre den hidtidige opfattelse af folkevandringer. Før troede arkæologerne, at vældige flokke af mennesker i fx bronzealderen invaderede landområder og fortrængte den oprindelige befolkning. Men nu kan man se, at folkevandringer er foregået mere drypvis og fredeligt.

På ferie med vandresko
I disse år er det det populært at udsætte krop og sjæl for lange vandringer, ikke fordi vi er nødt til det, men fordi det giver mening for det enkelte menneske. Pilgrimsvandringer er blevet en eftertragtet ferieform. I modsætning til nu, var det i udgangspunktet ikke selve vandringen, der var vigtig, men målet. I middelalderen kunne de hellige steder, som udgjorde målet, nemlig hjælpe vandreren.

Sjælen rykker ud af kroppen
Det er dog ikke alle vandringer, der foregår med fødderne. Selv om vi alle ved, at døden venter for enden af livet, så er der nogle, der mener, at vi ikke holder op med at være, bare fordi hjertet ikke længere pumper blodet rundt i årerne. Mange danskere tror på, at der er en genfødsel, og dermed en mulighed for at sjælen vandrer udenfor kroppen.

Troværdige løgnehistorier
Også historier kan tage en vandretur fra mund til mund, øre til øre. De såkaldte vandrehistorier er kendetegnet ved, at man ikke kan bevise, de er usande, men man kan heller ikke finde tilbage til den oprindelige kilde. Mange af historierne kan dateres helt tilbage til det gamle Rom.