Apropos forside
Temaer
Udsendelser
Hent som podcast
Om Apropos
Kontakt
P1 forside
P1 programmer
Skriv dit søgeord her:
Søg
Vi vælger at blive forældre i en stadig højere alder. Og det har konsekvenser, når man kigger på børnenes vej mod selv at blive voksne.
Vi stræber efter perfektion, men oplever masser af fejl. Både når det gælder teknologi og mennesker. Men fejlene kan vise sig at være noget godt.
Det er svært nok for et barn at lære af sine forældre. Hvad skal der så til, for at det kan lade sig gøre for mennesker kollektivt at lære af forfædres fejltagelser?
Vi ved alt, hvad vi har brug for at vide om sund mad. Vi har adgang til friske råvarer. Alligevel er de fleste af os fejlernærede i den moderne forstand: Vi spiser for meget fedt og sukker.
Der findes en gruppe mennesker, der har mere svært end andre ved at indrømme fejl. Det er politikere. De fejler dog lige så ofte som almindelige mennesker.
Fejl må ikke ske. Sådan har strategien været hidtil for de fleste virksomheder. Men noget er ved at ændre sig. Nu kan fejl bruges til noget positivt.
At bevæge sig fra et sted til det næste er et grundvilkår i livet. Mennesket har vandret rundt på kloden siden tidernes morgen. På jagt efter mad, bedre levevilkår og et sted at udleve drømme.
Middelalderens mange pilgrimme vandrede stier til på kryds og tværs af Europa. Idag er vandreruterne igen blevet populære. Både for troende og for ikke-troende, der dyrker langsomheden, natur og kultur.
Vores moderne globalisering har en fortid. Helt tilbage i bronzealderen kan man påvise en globalisering i den forstand, at der har været en blomstrende udveksling af varer, mennesker og holdninger.
De historier, vi fortæller hinanden ved middagsselskaberne idag, er grundlæggende de samme, som de fortalte hinanden i det gamle Rom. Vandrehistorierne har underholdt og forarget i mange århundreder.
Halvdelen af danskerne tror på, at sjælen lever videre i en eller anden form, selv om kroppen dør. Ideen om sjælevandring giver os et svar på livets store spørgsmål: Hvad sker der med os efter dette liv?
Når katastrofen rammer, styrter det enkelte menneskes verden i grus. Men ud af ruinerne kan komme stor kunst, nye erkendelser og fremskridt. Det handler Apropos om i denne uge.
Hvad sker der, når civilisationen bryder sammen og mennesket viser sin rå, sande natur? Det er et spørgsmål, som har fascineret kunstnere gennem de sidste par hundrede år.
Troen på en Gud kan hjælpe mennesket med at komme bedre igennem en krise, end hvis mennesket ikke har nogen religion. Både ritualer, samvær med andre troende og samtaler med Gud hjælper.
Når katastrofen rammer, går folk igang over hele kloden for at skaffe den rette hjælp til de nødlidende mennesker.
Husker du jordskælvet i Myanmar for et par år siden? Eller tsunamien i Bangladesh i 1991? Mange katastrofer går i glemmebogen, medmindre de har noget særligt, der får os til at huske dem.
Vi er alle udstyret med hele syv drifter. Men de færreste af os kender dem, selvom det er drifterne, der ligger til grund for hele vores følelsesliv.
Hvert år begår omkring 700 danskere selvmord. De drives mod døden af mørke tanker om deres eget liv. Det er især mænd over 60 år, der vælger døden som løsning på problemerne.
En kvart million danskere har ingen sexdrift og lever deres liv som aseksuelle. Andre har så meget af den, at de ikke kan få sex nok.
Når katastrofen rammer, er der nogle mennesker, der overlever, mens andre bukker under. Det handler blandt andet om, hvor stærk deres selvopholdelsesdrift er.
Urmennesket var udrustet med syv drifter, som hjalp dem til at overleve. Det moderne menneske har stadig drifterne, men har ofte svært ved at håndtere dem.
Hver gang vi foretager os noget, vil der være en konsekvens. For nogle handlinger er der en høj pris at betale. Hos aktivister kan prisen være fængselsstraf.
Der bliver uddelt massevis af statuetter med navne som Oscar, Robert og Emmy. Prisernes betydning er langt større end både statuetter og medfølgende check.
Danskerne betaler 9000 kroner mere om året for deres varer, end forbrugerne i de andre EU-lande. Forklaringen skal findes i kulturen hos både købere og sælgere.
I butikkerne handler det langt fra bare om økonomien i, at de skal tjene det ind, som varen har kostet. Der ligger mere psykologiske overvejelser bag.
I Danmark betaler vi for meget for varer, men det skyldes ikke kun, at butikkerne er grådige. Forbrugerne er også villige til at betale prisen.
Kampene for ligestilling mellem kønnene startede i 1800-tallet, og kampen mellem kønnene er slet ikke ovre. Hvad er fremtidens slagmark for kønnene?
Ligestilling handler om flere kvinder i topjobs, men kvinderne er på vej, og mændene kommer til at tabe ligestillingen.
Kvoter bliver ofte foreslået i den offentlige debat om køn. En kvoteordning, der sikrer et vist antal kvindelige repræsentanter i en bestyrelse.
Hvis du er kvinde, er du velkommen. Kvinder ser helst deres medsøstre i netværket komme til tops og få magt, fordi de derved selv får magt.
Siden slutningen af 1800-tallet har kvinderne kæmpet for ligestilling, stemmeret. Magtens tinde er tillokkende, og mændene har måtte afgive magt.
Hvert år har næsten 15.000 mennesker ladet sig skille, men hvad betyder en skilsmisse egentlig for partnerne, børnene og dig selv?
Cirka 37.000 bliver gift om året, mens omkring 15.000 bliver skilt. To tal har ligget stabilt over de sidste par år.
Statistisk set er der en lille overvægt af, at mændene bliver boende, når skilsmissen er en realitet. Det er ofte ham, som har råd til at beholde det.
Mange børn lever godt med deleforældre, papmor og reservefar. Andre får mén som er svært uhelbredelige, og som følger dem i deres voksne liv.
Man kommer igennem mange følelsesmæssige afkroge, når skilsmissen skal bearbejdes følelsesmæssigt, og det kan være tung proces.
Udbrud i vulkaner, epidemier eller følelser. De er uberegnelige og virker derfor meget voldsommere, end hvis vi vidste det.
Frustration er undertrykte følelser, som ligger i os, og som gerne vil ud. Vi er ikke bevidste om dem, men hvis noget rammer os kommer de i udbrud.
Hvis du er heldig, kan du se udbrud af aktivitet, når du kigger på solen. De mørkere områder er det såkaldte solpletter.
Udbrud af sygdom har vi tilbøjelighed til at beskrive som en fysisk tilstand, men der er også psykiske symptomer.
Udbrud fra en vulkan er en af de voldsommeste former for udbrud, som vi ser fra naturen. Alligevel bor mange i nærheden af en vulkan.
Religion kan være måden at abstrahere fra de daglige problemer, som man oplever med begrænsede midler, men vi vælger religion ud fra vores klasser.
Klassekampen er ovre - og velfærdssamfundet sikrer alle lige rettigheder, men vi er stadig i forskellige klasser, men de er mindre tydelige.
Ligheden er meget attraktivt for revolutionære kræfter for der er noget tiltrækkende ved, at alle er lige, men det klasseløse forbliver et ideal
Eliten er lig med magten, uanset om det var adelen eller nutidens topledere. Tidligere foregik magtdemonstrationer dog mere åbent.
Klassekampen er udråbt til at være forbi, men hvem vandt? Klasserne er ganske vist udviskede, men de er ikke væk.
Globalisering er gået hen og blevet lidt et modeord, som bruges til at forklare stort set alt, hvad der sker af forandringer i disse år!
Arvehygiejne lyder ikke rart, fordi det minder om nazisme. Men begrebet dækker over meget mere, f.eks. dilemmaer vedrørende fosterdiagnostik.
Blandt de 16 til 20-årige har en tredjedel prøvet hash. Det er et af de mest udbredte euforiserende stoffer. Lyt til sammendraget af ugen.
Dommedag: det kan ikke blive større end verdens undergang. Dagen, hvor guderne mødes i åben kamp eller solen ikke længere kan varme jorden.
Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:
Læs mere om podcasting her