Apropos ... teenagere og subkulturer
27. april 2009 kl. 15:33
på
P1
Lige siden 50'ernes beatniks og læderjakker har specielt teenagere fundet identitet og fællesskab i subkulturer.
I 1960'erne og 70'erne var subkulturer forbundet med utilpassethed og oprør, oprør med traditioner og forventninger, mod at omgivelserne skulle bestemme, hvordan man skulle være.
I dag er unges tiltrækning af subkulturerne snarere et udtryk for et selvstændighedsprojekt. Det handler om at overskride de kendte grænser, ikke i protestens navn, men i et forsøg på at finde sig selv. For det der kendetegner de unges situation i dag, er ikke, at det omgivende samfund prøver at begrænse deres udfoldelsesmuligheder, men tværtimod er det et samfund, der gør alt hvad det kan for at udfolde de unges udfoldelsesmuligheder, deres kreativitet, uddannelsesbehov, forbrugsbehov osv. Og hvis man skal finde sig selv som ung i den her proces i dag, skal man ud til kanten, og her blíver subkulturerne vigtige, fordi de bliver nøglen til et selvstændighedsprojekt.
En af de nutidige subkulturer hedder EMO - emotional hardcore, som flere og flere unge dyrker. Det er en meget indadvendt kultur, der handler om de store følelser, om det svære i livet. Det kommer f.eks. til udtryk via håret, som skal være sort og helst hænge ned foran øjnene - som symbol på, at livet er svært, uanset om man kan se klart eller ej. Påklædningen signalerer også smerte, f.eks. et halsbånd med pigge.