Apropos... Konkurrence og køn
25. november 2009 kl. 15:33
på
P1
Kvinder afskærer sig selv fra magtens redskaber, når de fravælger matematik, fysik, IT, økonomi og politik. De vælger det fra, fordi de ikke selv mener, at de kan finde ud af det.
Konkurrencen mellem mænd og kvinder starter skævt. Der er nogle fysiologiske udfordringer i det kvinder er dem, der skal bære næste generation i maven, men der er også nogle opfattelser af kvinder, som skal ændres, ikke mindst hos dem selv.
Nogle jobs giver indflydelse
Der er nogle uddannelser som er en mere direkte vej til magt og indflydelse, men der er måske nogle biologiske udfordringer i at skulle til tops.
Det ligger næppe i generne hos kvinder ikke at ville have indflydelse. Men det ligger måske i traditionerne.
Kvinderne fravælger tal og naturvidenskab
Kvinder søger ind på de traditionelle kvindefag, hvor det er omsorg og tale, som er omdrejningspunktet. Det viser tal fra den koordinerede tilmelding fra 2009.
Sygeplejerske er den uddannelse, hvor den største andel af kvinder har søgt ind. Her var 94 procent af ansøgerne kvinder. Herunder er en en top fem over kvindelige ansøgere på videregående uddannelser:
-
Sygeplejerske (2.731 kvinder - 94 procent)
-
Læge (2.178 kvinder - 64 procent)
-
Pædagog (2.112 kvinder - 78 procent)
-
Lærer (1.665 - 63 procent)
-
Psykolog (1.450 kvinder - 80 procent)