Apropos... De Andre og pinebænken
09. december 2009 kl. 15:33
på
P1
Den 10.december er FN´s menneskerettighedsdag, der markerer vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder. Den indeholdt det første globale forbud mod tortur.
Hvis man skal torturere andre kræver det i høj grad, at man får skabt skellet mellem dem og os. De skal se som de andre. Det indebærer en fornægtelse af den anden som et menneske, som man kunne have noget som helst til fælles med.
Oplysninger ud af smerten
Regimer har ofte benyttet sig af tortur, hvis de ønskede oplysningerne. Fysisk tortur har karakter af straf, mens psykisk tortur som isolation ikke viser ydre tegn på noget, men derimod kan præge det indre i lang tid, samt tvinge mennesker til at tale.
Den psykiske tortur kan eksempelvis bestå i, at man anonymisere og isolerer fanger, og lader dem sidde uden, at de har nogen tidshorisont for løsladelse eller at komme foran en dommer.
Østeuropa har stadig udbredt tortur sammen med lande i Latinamerika.
Hvis det nu redder andres liv?
FN´s konventioner har ikke fjernet tortur, men har gjort den mere skjult, fordi det officielt ikke er velset. Den tikkende bombe er argumentet for tortur, der ofte bliver trukket frem. Hvis tortur af en mand kan redde 1.000 mennesker, skal man så ikke gøre det? FN´s menneskerettigheder siger klart nej.