Apropos... Dig selv og ungdom
15. december 2009 kl. 15:33
på
P1
Ungdommen er ikke nogen fast størrelse, men markerer den overgang, der er mellem barn og voksen. Der er ikke nogle faste grænser for, hvornår vi taler om ungdommen, men teenagealderen markerer en starten på ungdommen.
En tid, hvor det i høj grad handler om at finde sig selv, finde ud af, hvad vi mener og hvad vi tænker.
Hjernen er under ombygning
De unge lever i en selvcentreret verden. De lukker sig om sig selv. Der er nemlig meget, der skal nås. De skal lære at være mennesker.
Abstraktionsniveauet i hjernen stiger, når vi bliver unge, og tiden er præget af store tanker om liv og død. Det er en tid, hvor overgangen fra barn til voksen betyder en identitetsforandring.
En af de ting, som man oplever i ungdommen er, at man ser sig selv udefra. Man bliver langt mere bevidst om, hvilke roller man spiller over sine forældre, sine venner og omverdenen.
Firkantede udgaver af dem selv
Usikkerheden i ungdommen handler om, at de unge ikke ved, hvem de er. Det giver en stor usikkerhed.
I slutningen af ungdommen har de fleste fundet ud af, hvem de er, men det er ofte nogle ubøjelige udgaver og fastlåste meninger. De skal i den grad markere deres holdninger for at vise verden, at de har dem.