Apropos... Pris og psykologi
Apropos 01. februar 2010 kl. 15:30
på
P1
Selvom varen i virkeligheden er billig at fremstille, kan den sagtens have en høj pris, hvis nogle vil betale den. Værdien af varen skal være i balance med forbrugernes pengepung, så butikkerne rammer den rigtige pris.
Forskellen på en rigtig og forkert pris på en vare kan ikke aflæses på prismærkaten. Den aflæses i, hvad forbrugerne er villige til at betale. Butikkerne har en masse psykologiske overvejelser, når de fastsætter en pris, eller når de vælger tilbudsvarer.
I butikkerne handler det langt fra bare om økonomien i, at de skal tjene det ind, som det har kostet at producere eller importere varen og så lidt til - der ligger mere psykologiske overvejelser bag.
Placeringen af varerne i butikken betyder en del for, hvad vi vil give for en vare, sammen med markedsføringen, selve produktet og ikke mindst om vi synes, det harmonerer med den prismærkat, der er sat på.
Butikkerne kan i høj grad prøve sig frem med deres varer og justere prisen. Koncertarrangørerne har kun en chance, når man prissætter en koncert. Er prisen er for høj, taber du penge, fordi ingen vil købe billetter. Bliver der hurtigt udsolgt, kunne man have tjent endnu mere.