Apropos... Fejl og politik
Apropos 02. marts 2010 kl. 15:30
på
P1
Der findes en gruppe mennesker, der har mere svært end andre ved at indrømme fejl. Det er politikere. De fejler dog lige så ofte som almindelige mennesker.
En undersøgelse satte en gruppe almindelige mennesker og en gruppe beslutningstagere til at gætte, hvad det ville ske i den nære fremtid. Grupperne tog lige meget fejl i deres forudsigelser. Men mens gruppen af almindelige mennesker hurtigt tog fejlene på sig, var det sværere for gruppen af politikere.
- De begyndte at bortforklare fejlene i stedet for at indrømme, de var forkert på den, fortæller valgforsker Sigge Winther Nielsen fra Københavns Universitet.
Kan ikke overskue information
Politikernes anderledes tilgang til fejl handler formentlig om de forventninger, der er til dem. Vi ser politikere som nogle supermennesker, der skal kunne sætte sig ind i komplicerede sager og træffe de mest rationelle beslutninger.
Men faktisk kan de færreste overskue de store mængder data, som tilflyder dem. Derfor træffer politikerne oftest beslutninger ud fra de fakta, som understreger de holdninger, som de havde på forhånd.