preload loader
Far og søn

© Istockphoto

 

Modne og usikre forældre

Apropos 12. marts 2010 kl. 15:30 på P1

Vi vælger at blive forældre i en stadig højere alder. Og det har konsekvenser, når man kigger på børnenes vej mod selv at blive voksne. De gamle forældre er nemlig så fokuserede på at yde omsorg for børnene, at det er svært for de unge at blive selvstændige.

- Selv når de unge er flyttet hjemmefra og går på universitetet, er mødrene over dem for at hjælpe med lektier og penge til mad. De unge lærer først at tage ansvaret for eget liv, når de selv stifter familie. Og så kan det være en brat opvågnen, siger Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker fra firmaet fremforsk.dk.

Hvem bestemmer her?
Den moderne forældretype har også meget svært ved at tage lederskabet på sig, påpeger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Hun ser en stor usikkerhed hos forældrene, når det gælder de dele af familielivet, som kræver, at mor og far træder ind i en autoritær rolle.

- Fremfor at være den, der bestemmer, hvornår barnet skal i seng og hvordan det skal sidde ved bordet, lader mor og far det være op til barnet selv. Det gør barnet forvirret og endda angst at mærke, at de voksne ikke har styr på det, siger Margrethe Brun Hansen.

Svært at blive mor
Gennemsnitsalderen for de fødende har været støt stigende siden 1960erne og 1970erne, hvor de fleste var i begyndelsen af tyverne, når de fik børn. Idag er en stadig større del af mødrene et sted i trediverne.

Den stigende alder på mødrene er en af de faktorer, der har besværliggjort processen med at få børn. Mange må i behandling for overhovedet at få drømmen om en kernefamilie til at gå i opfyldelse. Og det er en både svær og opslidende proces.

Ikke alle bør blive forældre
Det er en menneskeret at have muligheden for at blive forældre. Men rettighederne rækker for vidt, mener en gruppe forældre til hjerneskadede piger. De vil have lov til at få steriliseret deres døtre, så pigerne undgår graviditet.

Men myndighederne er meget restriktive, når det gælder sterilisation inden pigens 25. år. Det kan ikke lade sig gøre at få steriliseret pigerne, selv om de er ude af stand til at passe et barn.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Diana Bach og Anne Kjær

 

Ugens udsendelser

Mandag
Forældre og modne
Fremtidsforskerne Liselotte Lyngsø og Jesper Bo Jensen tegner et billede af de modne forældre, der dyrker deres børn som projekter langt ind i de år, hvor børnene burde være store nok til at klare sig selv.

Tirsdag
Forældre og usikkerhed
Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen fortæller om en stor gruppe af forældre, der er usikre på sig selv i rollen som forældre. De vægrer sig ved at tage beslutninger, men inddrager børnene i alt.

Onsdag
Forældre og fertilitet

Fertilitetslæge Karsten Petersen har gennem 25 år hjulpet barnløse par til at blive forældre. Han er medvirkende til, at Danmark nu er det land i verden med højeste grad af fødsler via fertilitetsbehandling.

Torsdag
Forældre og menneskeret
Medlem af Etisk Råd Gunna Christiansen fortæller muligheden for at blive forældre som en menneskeret. Moren til en 20-årig hjerneskadet pige fortæller om sin kamp for at få steriliseret sin datter.

 

Man - fre 15.30 - 16.00

 

på DAB kl. 02.30

Genudsendes knap 2 1/2 døgn efter programmet, så mandagens program sendes igen onsdag nat, tirsdagens torsdag nat osv.

 

Få Apropos som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Agenda

 

Seneste fra Alle tiders historie

 

Mest læste fra Klima og miljø

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Apropos > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.