Vækst

• Apropos vækst 11.6.2010   (30:00)

Alle taler om vækst som et ubetinget gode. Men hvorfor er vækst så godt? Hvorfor vil vi hele tiden have mere, lave større osv.? Hvorfor kan vi ikke bare have lige så meget, som vi har nu?

Man siger, at træerne ikke vokser ind i himlen. Men hvorfor egentlig ikke? Når det nu er princippet om survival of the fittest, der hersker i naturen, hvorfor gælder det så ikke bare for alle arter om at vokse sig højest, størst, længst osv.!

Hvorfor vil alle plante- og dyrearter, ikke bare være store? Hvad er det, der sætter grænser for vækst i naturen?

"Alle populationer af dyr er underlagt en eller anden form for begrænsning. Et enkelt par stuefluer vil kunne formere sig, så jorden er dækket til knæhøjde på et enkelt år og kunne nå månen i løbet af nogle måneder. Men det er jo ikke tilfældet. "

Hvorfor er stort godt?

I 1950 var vi omkring 2,5 milliarder mennesker på kloden. I 2012 runder vi de 7 milliarder.
Så man kan roligt sige, at mennesket ikke helt respekterer den naturlige grænse for vores population.

Mennesket har en særlig trang til vækst, måske fordi vi set med filosofiske briller har en fornemmelse af, at det store er godt, fortæller filosoffen Anders Fogh Jensen:

- Vi har en umiddelbar kropslig fornemmelse af, at stort er bedre end småt. Den store bjørn er farligere end den lille bjørn. Den store bil er bedre end den lille. Altså en oplevelse af, at det store er bedre til at være det, det er, og dermed bedre.

Vækst som borgerpligt

Engang arbejdede vi for at dække basale behov. Nu arbejder vi for at skabe nye arbejdspladser, så hjulene kan holdes i gang og økonomien kan vokse.

Engang var forbrug forbundet med skyld og fråds, men i dag er det nærmest blevet en borgerpligt. For vækst er tilsyneladende roden til alt godt - forudsætningen for velstand og velfærd. Og når økonomer laver beregninger for fremtiden, er det indiskutabelt, at der skal være tale om vækst.

- Vækst betyder, at vi med de samme ressourcer, det samme antal hænder, de samme råstoffer, det samme input, kan skabe mere output, fortæller Philipp Schröder, professor i økonomi på Handelshøjskolen ved Århus Universitet.

Alternativer til vækst?

Man siger jo, at penge er det, der får verden til at dreje rundt. Men spørgsmålet er, om det også er dem, der snart får den til at gå i stå!?

For sideløbende med dogmet om, at vækst er løsningen, så peger kritiske røster på, at det tværtimod er vækst, der er problemet.

Jesper Jespersen, professor i økonomi på Roskilde Universitetscenter, er en varm fortaler for, at vækst og velfærd bør gøres op i andet end kroner og ører.

- Forskningen, at al den vækst ikke gør os glade. Vi bliver ikke et lykkeligere folk af et højere bruttonationalprodukt. I den rige del af verden har vi jo et enormt privatforbrug, som tilfredsstiller alle de basale behov. Derfor er det ikke naturgivent, at vi skal have mere af det, vi i virkeligheden allerede har nok af.