Arbejde
Apropos 09. august 2010 kl. 15:30
på
P1
Det vigtige arbejde
Sommeren, ferien og driverlivet er overstået. Efter en sommerpause, hvor Apropos har ligget i hængekøjen og tænkt store tanker, er vi klar til efteråret med mere frisk og tankevækkende radio. Og vi kan jo lige så godt gå til den fra starten. For i og med at sommerferien er forbi, er det igen arbejdet der kalder på os, og i den første uge efter sommerferien beskæftiger vi os med arbejdet og dets betydning for os.
Det kan godt være svært at komme i gang med arbejdet her efter sommerferien, og de fleste af os har nok ønsket, at ferien varede lidt længere. Nogle af os har måske endda ønsket, at vi slet ikke skulle tilbage til arbejdet og at vi kunne forlænge sommerferien til evig tid.
Men er det lykken ikke at arbejde? Kan vi undvære det og ville vi få problemer med at finde os til rette med en tilværelse uden arbejde?
Manden, der giver svarene, er professor Helge Hvid fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet. Her har han blandt andet beskæftiget sig med det udviklende arbejde og det bæredygtige arbejde.
Arbejde uden løn
Mange af os sukker over, at vi er stressede og arbejder alt for meget. Alligevel er mange af os parat til at give et nap med i den lokale idrætsforening eller måske tage en tjans i kvarterets grundejerforening eller stå bag disken i genbrugsbutikken. Og det helt uden at få penge for det. Vi arbejder gerne frivilligt og gratis.
Og politikerne har også fået øje på det frivillige arbejde - regeringen vil have endnu flere af os til at lave frivilligt arbejde.
Bjarne Ibsen, professor og forskningsleder fra Institut for Bevægelse, Idræt og samfund ved Syddansk Universitet, fortæller om det frivillige arbejde.
Ned og op med arbejdstiden
De tre otte-taller var engang fagbevægelsens helt store krav over for arbejdsgiverne. De tre otte-taller stod for otte timers arbejde - otte timers fritid og otte timers hvile.
I 1919 lykkedes det så for fagbevægelsen at få gennemført de tre otte-taller, og dermed fik arbejderne en otte timers arbejdsdag.
Siden er arbejdstiden kommet endnu længere ned, så vi nu arbejder 37 timer.
Endnu da - for spørgsmålet er, hvor længe vi kan nøjes med det. For blandt politikerne er der nu stærke kræfter, som arbejder på at sætte den ugentlige arbejdstid op igen.
Museumsinspektør og seniorforsker Lars Christensen ved Danmarks Nyere Tid på Nationalmuseet har blandt andet forsket i industrisamfundets kulturhistorie og i Arbejderbevægelsens historie. Lige nu er han i gang med et forskningsprojekt, hvor han ser på fagbevægelsens forhold til de forskellige produktionsideologier, der kom frem i 1920erne og 1930érne.
Det evige arbejde
Vi hører hele tiden om den farlige bombe, der truer med at sprænge vores økonomi i stumper og stykker. Den sprængfarlige bombe er ældrebomben - eller ældrebyrden som bomben også omtales med et lidt pænere ord. Skrækscenariet er, at der i de kommende år vil være så mange danskere, der går på pension og efterløn, at der ikke er nok folk i arbejde til at betale de mange pensioner.
Men måske går det slet ikke så galt. Måske vil mange af os slet ikke på pension og måske er efterlønnen slet ikke så fristende. Måske vil hellere arbejde til højt op i alderen i stedet for at fylde huller på en golfbane, og måske er truslen om de dyre pensioner bare en fuser, der aldrig bliver virkelighed.
I en tid hvor der ikke er mangel på dommedagsprofetier, er det rart at møde en mand, der ser optimistisk på fremtiden, i hvert fald når det gælder arbejde i høj alder, efterløn og pension. Det er professor Per H. Jensen fra Komparative Velfærdsstudier ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet arbejder med emner som efterløn, fastholdelse af seniorer og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.