Apropos....viden

• Lyt til sammenklip fra ugen her:   (30:01)

Vi lever i videnssamfundet, og vi ved mere om det stof, verden er gjort af end generationerne før os. Det gør vi blandt andet fordi teknologien giver os adgang til nye detaljerede data.

Naturvidenskaben er i højsædet her i det nye årtusinde, sådan som samfunds- eller socialvidenskaberne var det for en generation siden, dengang Marxisme og kritisk analyse var i højsædet på landets uddannelsesinstitutioner.

Apropos ser på skiftet i balancen mellem de to videnskabelige traditioner, den naturvidenskabelige og den humanistiske, og hvad det skifte gør ved den måde, vi beskriver.

Den hårde viden og den bløde viden
Viden er ikke bare viden.

På ethvert universitet er videnskaben delt i den bløde, humanistiske, og den hårde, naturvidenskabelige . Videnskaben er med andre ord dybt polariseret og beskriver verden gennem entydige data og beviser eller som fænomener, der skal fortolkes.

Man kan tale om, at styrkefordelingen mellem de to er i udvikling: Tidligere udløste socialhistoriske teorier bevillinger, hvor det i dag er de entydige databaserede forklaringer  der bedst lokker støttekronerne frem. Hjerneforskning er i vælten. Det er socialpsykologi ikke.

Et eksempel på at sandheder er afhængige af tidsånden og at eksempelvis et biologisk rationale er vendt tilbage og måske i dag dominerer, hvor der tidligere har været humanistiske forklaringer, er kønsdebatten.

Ur-mandighed og ur-kvindelighed
Nu om dage er det ikke ualmindeligt at henvise til en slags ur-mandighed og ur-kvindelighed, når man gør rede for forskelle på mænd og kvinder. Samtidig videreføres kvindefrigørelsens kritik om et biologisk rationale bag kønsopfattelsen af fortalere for Queer-teorien.

Den nye 'biologiske fortælling', som siger, at kønnet er fastlagt af naturen, står ikke uimodsagt. 
 
I en tid hvor mere og mere kan scannes, tælles, måles og vejes, da bliver tingene også virkelig scannet, talt, målt og vejet. Og de konklusioner, vi drager om verden, vores verdensbillede og vores menneskesyn, bliver påvirket af den nye viden.

Rum til diskussion?
Men hvis billedet af sandheden bliver stadig mere entydigt og naturvidenskabeligt, betyder det måske også, at der er mindre rum til diskussion og refleksion.

Og så må man i det mindste håbe, at konklusionerne, og altså det, vi tror, vi ved om verden, er i overensstemmelse med virkeligheden.

Naturvidenskaben ser verden fra en afstand - subjekt overfor objekt - men alt det spændende i livet, er vi ikke på afstand af.