Apropos … Vesten

• Hør udsendelsen   (27:00)

Vesten har i mange år nærmest haft monopol på sandheden - som dem med de rigtige værdier, principper osv. Men det monopol udfordres i disse år.

"Det er helt sikkert, at meget store dele af verden har fået nok af, at Vesten belærer og helte tiden har de færdige svar og én sandhed, og mere eller mindre ruller den ud over hele verden. Og når man så oplever, at nu er magtfordelingen ved at have rykket sig så meget, at man ikke længere behøver at lade, som om man tror på alt det, vi siger, så får vi det også at vide!"
Sådan siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, når han skal forklare, hvordan der er ved at blive sat punktum for det, man kunne kalde Vestens enevælde.

Kapitalismens død?
"Enevældens afskaffelse" hænger også sammen med, at de vestlige lande økonomisk er trængt i knæ. Den globale finanskrise betød, at millioner af mennesker mistede deres arbejde og hjem. Og krisen har vist, at den frihed, vi ynder at hylde og nærmest ikke kan få nok af i den vestlige verden, den er løbet løbsk, kammet over, når det gælder vores økonomiske system. 
Mange taler nu om, at de frie markedskræfter har spillet fallit, og at den vestlige kapitalisme har gravet sin egen grav - en af dem er Anders Lundkvist, politisk økonom og ekstern lektor ved Aalborg Universitet:

"Det er ikke krisen som sådan, der bringer kapitalismen i fare, for kriser har kapitalismen faktisk brug for til at rense ud i de svage led. Men det, der er sket under den globale, finansielle krise, det er, at der IKKE er blevet renset ud. De finansielle institutioner, banker især, som bragte os ind i krisen, de har ikke mærket konsekvenserne, fordi staterne har holdt hånden under dem."

Vesten og islam
Forholdet mellem islam og Vesten er et af de mest afgørende spørgsmål i nyere tid. I den offentlige debat bliver det ofte hævdet, at islams religiøse-politiske idéer står i modsætningsforhold til vestlig, sekulær tænkning.

Og når man ser tilbage i historien, så er den også fyldt med eksempler på, at vi i Vesten, den europæiske verden, gennem tiden har brugt islam, den muslimske verden, som skræmmebillede, men ofte for at pege på noget, der var galt i vores egen kultur:

"Der er et utal af dramaer, som handler om tyrkiske sultaner, der undertrykker sine undersåtter, og de her dramaer blev opført ved de europæiske hoffer, som en indirekte kritik af de europæiske monarkier. Jo mere enevældig den franske og engelske konge bliver, jo mere despotiske mener man, at de orientalske sultaner er", fortæller Anne Fastrup, lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, som arbejder på et historisk værk om vores forhold til islam.

Og måske, peger Anne Fastrup på, er det også det, vi gør i dag, når vi forholder os til muslimerne og deres måde at leve på, det der gør, at islam og muslimerne i nyere tid er blevet vores meget klare fjendebillede!

Verdens politibetjent
Når der skal tages affære i konflikter ude i verden, så er det Vesten - med USA i spidsen - der rykker ind med mandskab, muskler og militær. For det er Vesten, der har rollen som den der skal sikre og opretholde verdensordenen. Eller, det VAR det i hvert fald.

Før den kolde krigs afslutning var verdensordenen et produkt af den balance der var mellem øst- og vestblokken, og da krigen sluttede, skulle vi i vesten forsvare den frie verdens værdier. Derfor var det naturligt, at det også var os, der skulle tage teten, vi kunne levere de liberale principper og de militære muskler.

Men historien har vist, at den stærkes magt er svær i praksis - den har vist sig langt mere udfordrende og mindre selvindlysende end tidligere.

"Der blev egentlig ikke grundlæggende stillet spørgsmålstegn ved behovet for et vestligt lederskab, men det er blevet forvalt for militaristisk og med for lidt lydhørhed over for andre. Og derfor spiller Vesten mindre og anderledes med de militære muskler end før - rollen som verdens politibetjent er ikke længere selvfølgelig. I dag er Vesten mere usikker på sin egen rolle og formåen - og usikker  i forhold til opbakning fra resten af verden", forklarer Tonny Brems Knudsen, der  er lektor i statskundskab ved Århus Universitet og ekspert i militær-intervention.