Apropos ... trafiksikkerhed

• Hør udsendelsen fra d. 6.2.   (27:00)

Det er næsten 80 år siden, at trafiksikkerhed blev et issue, som det hedder på moderne dansk. Dengang var der ikke mange biler på vejene, i hvert fald ikke sammenlignet med i dag.

Men det var den spæde begyndelse for privatbilismen, og de nye monstrumer skabte panik på vejene tilbage i 1930'erne, hvor trafikulykker med mere eller mindre alvorlig udgang blev en del af dagligdagen:

"Lige pludselig eksploderede antallet af dræbte og kvæstede. I 1934 var der 100.000 biler og flere dræbte og kvæstede i trafikken, end der er i dag", fortæller Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

Den nye trafiksituation førte til små, selvbestaltede og anonyme grupper, der arbejdede for at forbedre færdselssikkerheden - grupper som senere blev til det, vi i dag kender som Rådet for Sikker Trafik. Og siden har der som bekendt været mange og stort anlagte kampagner for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken ... med forskellige virkemidler gennem årene.

Ung og fartglad
Fart og spirituskørsel er de største farer i trafikken i dag. Og udfordringen er, at kampagnerne preller af på dem, der er gladest for fart og oftere sætter sig bag rattet i beruset tilstand, nemlig de unge.

En af dem er, eller rettere var, Nikolaj Borup Rasmussen - som 18-årig kom han ud for en ulykke, der ændrede hans liv for altid. Han var fuld, da han en sen nattetime kørte hjem fra en fest. Da bilen punkterer, forsøger han forgæves at rette bilen op og bliver slynget mere end 70 meter ud på en mark.

Turen kostede ham førligheden, i dag sidder han i kørestol og kommer aldrig til at kunne gå.
Egentlig skulle Nikolaj ha været murer - men den plan har hans handi cap sat en stopper for. I dag er han lammet fra brystet og nedefter og bruger kørestol, så fremtidsplanerne er han ved at lægge om.

I mellemtiden har han kastet sig over arbejdet som ambassadør overfor andre unge - han læste om dén mulighed på et genoptræningscenter og var med det samme klar over, at det var noget for ham. Og nu tager blandt andet ud på skoler for at fortælle og advare andre imod at gøre som ham:

"Jeg følte mig usårlig dengang, jeg følte, at jeg var den fødte racerkører, og det der med at køre galt, det var ikke noget, der skete for mig - det var jeg overbevist om dengang!"

Retten til at køre for stærkt
2 millioner kroner - så meget koster det i gennemsnit for samfundet, hver gang der er en, der bliver dræbt eller kvæstet i trafikken, i form af udgifter til ambulancekørsel, sygehusbehandlinger, krisehjælp, genoptræning osv. Det viser beregninger fra Rådet for Sikker Trafik.

Og ud over udgifterne i kroner og ører, så er der naturligvis først og fremmest store menneskelige omkostninger ved trafikuheld, nemlig smerte og sorg for både ofre og pårørende!

Så selv om det går det rigtige vej - med færre ulykker for hvert år - så er der alt muligt grund til at forsætte bestræbelserne på at få antallet af dræbte og tilskadekomne endnu længere ned. For lægger man tallene sammen over en 10-årig periode, så er næsten 1.000 blevet dræbt og mere end 10.000 kommet alvorligt til skade på de danske veje!

Og dér, hvor man med fordel kan sætte ind, det er over for fart og spritkørsel, som dræber og skader flest i trafikken. Og når nu vi selv har svært ved f.eks. at lette foden fra bremsen, ja, så er der teknologi der kan hjælpe os med det problem - hvis bare vi ville lade den gøre det:

"Selv om de fleste af os synes, at den slags teknologi er en god idé, så skal det ikke lige være i min bil - det er en indgriben i den personlige frihed, som vi ikke bryder os om. Og de fleste af os har det sådan, at "det er jo ikke mig, men alle de andre der kører for stærkt", siger Niels Agerholm, som er trafikforsker på Aalborg Universitet og arbejder med intelligent farttilpasning og brugen af GPS data til forbedring af trafiksikkerheden.

Farlige cykelstier
Når det gælder trafiksikkerheden for cyklister, så er den heller ikke er fri for modsætninger. For umiddelbart skulle man jo synes, at flere cykelstier giver mere sikkerhed for cyklisterne - men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Faktisk medfører anlæg af cykelstier i nogle tilfælde FLERE UHELD, fortæller Jens Chr. Overgaard Madsen, adjunkt på Aalborg Universitet, som bl.a. forsker i fremme af cykeltrafik:

"På strækningen mellem krydsene er sikkerheden bedre, men problemet opstår, når cyklister og bilister så mødes igen i krydsene - dér har vi faktisk flere steder set flere uheld end tidligere. Og det stiller store krav til anlæggelse af cykelstier i stærkt trafikerede områder med store kryds, fordi man er nødt til at lave nogle løsninger frem mod krydsene, der skærper opmærksomheden."