Apropos ... uddannelse

• Hør udsendelsen fra 30.1.   (27:00)

Der bliver talt rigtig meget om uddannelse, og især om frafald og dem, der ikke kan finde vej ind i uddannelsessystemet - eller dropper ud igen. For de svigter jo ikke mindst politikernes målsætning om at alle, eller 19 ud af tyve, skal tage en ungdomsuddannelse.

Men hvad er det, der er sket med dem måde vi forstår uddannelse på. - som en investering i fremtiden? Det ser vi nærmere på i Apropos.

Fri for lektier
Når man går i skole, så får man lektier, hjemmearbejde, for - sådan er det. For lektier er synonymt med det at gå i skole  - ja,  nærmest en naturlov. Derfor er det noget, der i meget ringe grad er blevet stillet spørgsmålstegn og ændret ved - i modsætning til andre metoder i pædagogikken og uddannelsessystemet … indtil nu, hvor nyere forskning stiller spørgsmålstegn ved lektiernes nytteværdi, og flere skoler eksperimenter med mere eller mindre lektiefri linjer.

Flemming B. Olsen forsker i lektier. Han er gymnasielektor på Tornbjerg Gymnasium i Odense, hvor han underviser i psykologi, og for nogle år siden var han manden bag en ph.d.-afhandling om betydningen af lektier for elevernes læringsproces, en afhandling, der var med til at skabe debat om, hvorfor man egentlig skal lave lektier:

"Vores tilgang til lektier er gammeldags, for det giver ikke nødvendigvis mening, og øget kompetence, at læse et bestemt antal sider, et bestemt pensum. Måske giver det mere mening at læse færre sider og så til gengæld forstå, hvorfor man skal læse dem."

Det svære valg
Allerede i folkeskolen begynder presset for at beslutte sig for en livsvej - og med den en uddannelse. For uddannelse er godt - og meget vigtigere nu end i gamle dage. Problemet er bare, at det ikke er blevet lettere nu at bestemme sig end dengang, tværtimod. For uddannelsessystemet er meget uoverskueligt og forandrer sig hele tiden.

Christian Helms Jørgensen er lektor ved Institut for Psykologi og Udannelsesforskning på Roskilde Universitet og deltager i et forskningsrådsprojekt om frafald blandt eleverne på erhvervsuddannelserne. Og han fortæller, at det omgivende samfund i stigende grad presser eleverne i forbindelse med deres studievalg - og valg af karriere:

"Man har jo sådan nogle meget omfattende systemer, som beder de unge om at forholde sig langsigtet, rationelt og strategisk til deres fremtid, hvor vi på en eller anden måde beder de unge om at betragte deres ungdom om uddannelse bare som et middel, indtil det rigtige liv, at få en beskæftigelse. Og det er jo slet ikke sådan, de unge selv ser det - de ser det med uddannelse som en proces og et dannelsesprojekt, hvor man godt kan prøve sig frem."

De udsatte unge
Den finansielle krise har kostet mange arbejdspladser og har fået flere til at sætte sig på skolebænken. Så i fremtiden burde flere blive bedre uddannet.  Men der er også en gruppe, som har meget svært ved det, som ikke kan, hvor gerne de end vil. Det er dem, der kaldes restgruppen, de udsatte unge, ja, nogle gange ligeud taberne. Dem der ikke passer ind i den moderne Familien Danmarks opstillede familiefoto, billedet af det veluddannede videnssamfund:

"For mange af dem har skolen og uddannelsessystemet været ét langt nederlag. Tidligere var det ikke så stort et problem, fordi de kunne gå ud og få et ufaglært job. Det kan de ikke i dag, og derfor bliver vi nødt til at tænke nyt og opfinde et alternativt arbejdsmarked til dem, i stedet for at forlange, at de skal tage en uddannelse og true med sanktioner, hvis de ikke gør det", siger Noemi Katznelson, lektor i ungdomsforskning og leder af Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Hvad giver lyst til læring?
Når nu uddannelse er så nødvendig, så handler det jo om at finde frem til det, der giver lysten til læring. Og spørgsmålet er så, hvad der er guleroden?

"Det handler det helt basalt om, at man oplever, at det er noget, man kan bruge i sin dagligdag, og at det er noget, der forbedrer ens muligheder. Men der er en tendens til, at uddannelsespolitikerne ikke tager højde for, at folk selv har en opfattelse af, hvad de skal lære og hvornår. På den måde er der ofte en modsætning mellem samfundets krav og den enkeltes motivation", siger Knud Illeris, som er professor i livslang læring ved Danmarks Pædagogiske Universitet.